Alle 65 om bord frygtes dræbt, efter at et iransk passagerfly fra Aseman Airlines søndag morgen styrtede ned.
Flystyrtet skete i Dena, der ligger i Zagrosbjergene. Læs om den iranske bjergkæde her:
* Zagrosbjergene ligger i det sydvestlige Iran. Bjergkæden strækker sig fra grænselandet mod Tyrkiet i nord til den iranske by Shiraz ved Hormuzstrædet i syd.
* Bjergkæden er cirka 1600 kilometer lang og 240 kilometer bred. Den grænser op til Tyrkiet og Iran.
* Zagrosbjergene består af flere parallelle kæder af høje bjerge. De fleste steder er ufremkommelige, hvilket blandt andet isolerer det olierige Khuzistan mod sydvest fra resten af Iran.
* Det højeste punkt i Zagrosbjergene ligger i den mindre bjergkæde Dena. Det var her, at et fly af modellen ATR-72 fra Aseman Airlines styrtede ned søndag 18. februar.
* Dena ligger i midten af bjergkæden. Det højeste punkt ligger 4409 meter over havet.
Kilder: Encyclopedia Britannica og Den Store Danske.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.