Danskerne må indstille sig på, at lægen i højere grad lader receptblokken ligge i skuffen.
Med en handleplan ønsker regeringen at begrænse forbruget af antibiotika. Fremover må man derfor klare flere urinvejsinfektioner, mellemørebetændelser og madforgiftninger uden brug af antibiotika.
Her kan du læse fem facts om antibiotika:
* Hvad er antibiotika?
Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe menneskekroppens celler. Nogle typer antibiotika virker ved at hæmme opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, mens andre forhindrer bakterierne i at vokse.
* Hvad er antibiotikaresistens?
De antibiotika de bakterier ihjel, man er blevet syg af, men mennesker har mange bakterier på sig.
For eksempel er der en milliard bakterier i en milliliter spyt og en billion bakterier i et gram afføring. Alle disse bakterier bliver også påvirket af antibiotika.
Nogle af disse udvikler resistens, det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Derfor kan man ikke slå bakterierne ihjel lige så effektivt som før.
* Hvordan er antibiotikaresistens farligt?
Hvis flere og flere bakterier udvikler resistens over for behandlingsmuligheder, så kan eksempelvis en lungebetændelse blive livstruende, fordi medicinen ikke længere kan slå bakterierne ned.
* Hvornår bør man ikke have antibiotika?
Man bør ikke få antibiotika, hvis man har en virus. Det har ingen effekt. Man bør heller ikke få antibiotika, hvis man har en mild infektion i halsen, bihuler eller mellemøret - også selv om infektionen skyldes bakterier. Brug af antibiotika i de tilfælde forkorter kun sygdommen et halvt til et helt døgn.
* Hvornår skal man formentligt have antibiotika?
Man skal kun have antibiotika, hvis man har en infektion, der skyldes bakterier. Hvis man har lungebetændelse, nyrebækkenbetændelse eller meningitis, skal man sandsynligvis have antibiotika.
Kilde: Medicin.dk.
/ritzau/