Lattergaspatroner hører egentlig til i køkkenet, hvor de sættes i sifoner og bruges til at sprøjte flødeskum på kager.
Men patronerne er også blevet et udbredt rusmiddel blandt unge.
I Ungeprofilundersøgelsen fra efteråret 2017 har 70.573 unge i alderen 12-25 år svaret på spørgsmål om blandt andet brug af lattergaspatroner.
I alt har godt syv procent af gruppen svaret, at de har prøvet lattergas som rusmiddel.
Blandt de unge under 18 år har 4,6 procent svaret, at de har prøvet lattergas. Blandt dem over 18 år er det 15,3 procent.
På Smukfest, der slutter søndag, er misbruget af patronerne ikke umiddelbart udbredt. Festivalen finder cirka fire patroner om dagen på campingområderne og ved Bøgescenerne.
Festivalen forsøger at tale med de unge om problemet, og de patruljerende medarbejdere sætter sig ned med de unge og tager patronerne, hvis de opdager dem.
Her følger fakta om effekterne ved indtag af lattergaspatroner:
* Misbruget sker typisk med en såkaldt "cracker". Det er den del af en sifon, som patronen puttes i, og som kan aktivere gassen gradvist.
* På "crackeren" påsættes oftest en ballon, som fyldes med lattergassen.
* Herefter suger personen lattergassen fra ballonen.
* Effekten er for de fleste en heftig rus, der typisk varer mellem 20 og 40 sekunder.
* De fleste griner under rusen, og mange får problemer med at holde balancen.
* Gassen er uden ilt, og der er en risiko for, at man bliver kvalt af iltmangel.
* Lattergaspatroner kan købes i isenkramforretninger og i stigende grad i små købmænd og kiosker. Flere forhandler dem også på nettet.
* En patron koster cirka tre kroner.
* 1. april 2015 blev det ulovligt for diskoteker og barer at sælge lattergas til beruselse.
* Ifølge produktsikkerhedsloven er det ulovligt at sælge lattergaspatronerne til misbrug.
Kilder: Smukfest, Københavns Politi og træk i data fra Ungeprofilundersøgelsen foretaget af Jakob Demant for Ritzau.
/ritzau/