Samlet set har finanskrisen kostet Danmark 400 milliarder kroner. Her er, hvad vi kunne have fået for 400 milliarder kroner:
* Mere end fem og et halvt års finansiering af undervisning til danske børn og unge i folkeskolen. Ifølge Danmarks Statistik er udgifterne til folkeskolen i 2013 løbet op i 70 milliarder kroner.
* 20 års ulandsbistand. De seneste par år har Danmarks bidrag til ulandene været på omkring 20 milliarder kroner om året.
* Otte års finansiering til at opretholde lov og orden og sikkerhed. Ifølge Danmarks Statistik brugte staten 27 milliarder kroner på forsvaret og 23 milliarder kroner til politiet, domstolene, brandvæsnet og fængslerne, altså i alt 50 milliarder kroner.
* 50 års samlede udgifter til medicin og hospitalsudstyr. Ifølge Danmarks Statistik brugte staten i 2012 knap otte milliarder kroner til "medicinske produkter, udstyr og apparater".
* Over 23 og et halvt års finansiering af statens uddannelsesstøtte. I 2012 var de samlede udgifter til SU-støtte på 17 milliarder kroner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.