Den omfattende og effektive handling på klimaområdet, som regeringen lovede under valgkampen, vil falde i tre trin.
Forhandlingerne om en klimalov, der går ind i en mere intens fase i disse dage, er kun et af de tre.
Læs her, hvad regeringens tre trin i klimahandling er:
* Finansloven for 2020:
I finansloven for 2020 vil regeringen komme med de første håndgribelige tiltag inden for klima og natur.
Regeringens finanslovsudspil indeholder 2,1 milliard kroner til nye klimatiltag. Det er penge til blandt andet forskning og nye prioriteringer i udviklingsbistanden.
Derudover er der en forhandlingsreserve på 2,1 milliard kroner til blandt andet grønne tiltag, som skal findes i samarbejde med støttepartierne.
* Klimaloven:
Klimaloven skal sætte rammerne for Danmarks klimapolitik de næste årtier. Loven, der efter planen skal forhandles på plads i år, skal sætte et mål om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030.
Det er uklart, præcis hvordan loven vil ende. Men loven kan indeholde konkrete reduktionsmål for specifikke sektorer, sanktioner ved ikke at efterleve den, definitioner for, hvordan udviklingen skal måles, og hvordan det skal overvåges.
Regeringen og støttepartierne har i forståelsespapiret lagt op til, at der skal sættes både langsigtede mål og delmål, samt at regeringen hvert år skal redegøre for, hvordan det står til med at leve op til dem.
* Klimahandlingsplan:
Til foråret er det planen, at klimaloven skal følges af den første reelle klimahandleplan. Den skal redegøre for, hvad der er nødvendigt for at leve op til målene i klimaloven.
Den vil beskrive, hvad der skal ske inden for blandt andet transport- og landbrugssektoren. Derudover har regeringen flaget, at den vil dække områder som energieffektiviseringer, byggeri, mere havvind, skovrejsning og kystsikring.
Kilder: Regeringen.dk, Klimarådet, Klimaministeriet.
/ritzau/