Nogle kalder Danmark for et organisations-land. Og helt ved siden af er det ikke, for organisationerne har magt. Det gælder blandt andre fagforbundene. Så mange som syv af fagbevægelsens bosser er med i top 20 i en opgørelse over de mest magtfulde mennesker i Danmark.
Det fremgår af bogen 'Magteliten - Hvordan 423 danskere styrer landet.' Bogen udkommer på tirsdag, men Avisen.dk har fået bogen på forhånd.
To forskere og en journalist har i over fire år gransket de netværk, som beslutningstagere indgår i. På den baggrund har de lavet en liste over de 423 beslutningstagere, som har de stærkeste netværk til andre med magt.
Blandt de 20 mest magtfulde målt på netværk er syv fra fagbevægelsen ifølge bogen. Det drejer sig om formændene for:
1. Fagforbundet Dansk Metal, Claus Jensen.
3. Hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.
9. Fagforbundet HK, Kim Simonsen.
10. Hovedorgansationen LO, Harald Børsting.
13. Hovedorganisationen LO (næstformand), Lizette Risgaard.
18. Hovedorganisationen AC, Finn R. Larsen.
19. Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.
(Tallet er deres placering i rangfølgen, og navnet er på den nuværende formand. I bogens opgørelse er navnene formændene ved udgangen af 2013).
Fagbevægelsen præger fremtiden
I toppen af samfundets pyramide er ifølge bogen formanden for Dansk Metal, Claus Jensen. Han glæder sig over sin egen og fagbevægelsens prominente placering i bestyrelser, udvalg, fonde og andre foraer med magt.
- Når grupper af medlemmer i deres hverdag løber ind i forskellige problemstillinger, er det meget værd at kunne ringe direkte til beslutningstagere inden for politik, erhvervsliv, kultur og sport, siger Claus Jensen til Avisen.dk.
Ifølge en af forfatterne til den nye bog formår fagbevægelsens topfolk at få indflydelse i magtens korridorer.
- Fagforeningerne evner at fastholde sig selv som en central del af den danske model og få indflydelse, når der bliver lagt planer for Danmark. Fagbevægelsen bliver inddraget, når den øvrige magtelite af blandt andre politikere og direktører træffer beslutninger, siger sociolog og ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Christoph Ellersgaard.
Magten har en pris
Ifølge bogen er der mange tråde mellem fagbevægelsens topfolk og arbejdsgivere samt deres organisationer som eksempelvis Dansk Industri. Mange af fagbosserne er også på fornavn med toppolitikere.
Båndene mellem fagbosserne og den økonomiske/politiske elite har dog en pris, ifølge forsker Christoph Ellersgaard.
- Fagbevægelsen sluger nogle kameler for at få lov at sidde med ved magtens borde. For eksempel kan man jo se, hvordan fagbevægelsen har afholdt sig fra at mobilisere stærkt på de indre linjer i forhold til spørgsmålet om dagpenge, siger Christoph Ellersgaard, og konkluderer:
- Der er simpelthen en pris for at få indflydelse.
FOA-Dennis er udenfor
Ifølge den nye bog udgør fagbevægelsens folk 11 procent af magteliten på 423 mennesker i Danmark. En af de mest kendte skikkelser fra fagbevægelsen er dog ikke med i toppen af poppen.
Det er formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen. Målt på magtfulde netværk ligger han ifølge bogen på en plads som nummer 480, og hans netværk 'er så lille, at man kan tegne det på bagsiden af en serviet.'
Dennis Kristensen selv siger til Avisen.dk:
- Den type opgørelse er lidt som at spørge om, hvad der er højst: Et tordenskrald eller rundetårn? Det at indgå i netværk er jo ikke ensbetydende med, at man får sine sager igennem.
FOA-formanden, som er tidligere portør erkender, at han ikke er til bonede gulve.
- Jeg er langt mere til åben dialog med medlemmerne, end til de der meget lukkede forsamlinger i bestyrelser og andre foraer. Jeg vil hellere tage til et aftenmøde i Aarhus for at tale med tillidsmænd, end jeg vil stå og småsnakke ved en reception eller sidde i en bestyrelse, siger han.
Dennis Kristensen taler gerne med journalister og bruger medierne som murbrækker for FOA's ønsker. Den strategi er også en vej til indflydelse, mener han.
- Jeg er optaget af, hvad der giver værdi for FOA’s medlemmer. Og jeg overdriver vist ikke, når jeg siger, at der i min tid som formand er kommet stor bevågenhed om den offentlige velfærd og offentligt ansattes vilkår.