På vej hjem ser Thomas ingenting. Han er sunket dybt ind i sine egne tanker. Han står af cyklen uden for deres lille lejede villalejlighed i Roskilde. Han går rundt om huset og ind gennem havelågen, før han stiller sin sølvgrå Centurion op ad hegnet.
Maria åbner havedøren. Hun ser lige så nedtrykt ud, som Thomas føler sig. Maria har gået rundt om sig selv hele dagen. Hun har set tv uden at se noget, læst blade uden at læse noget, og så har hun kigget ud i luften.
I lang tid står Maria og Thomas bare og holder om hinanden. Ingen af dem siger noget. Thomas har ikke engang nået at sætte sin mørkeblå rygsæk fra sig, så den har han stadig på ryggen, mens de holder om hinanden.
Maria og Thomas går ovenpå, lægger sig i sengen og putter sig ind til hinanden. Stadig siger ingen af dem noget. Maria græder.
Thomas er halvsvedig efter cykelturen. Han spørger lidt til, hvad lægen har sagt. Maria fortæller igen om telefonopkaldet, om besøget og om, hvordan speciallægen næsten har udelukket, at de kan få et barn.
I hvert fald deres eget barn. Donorsæd og adoption er en mulighed, men ikke en mulighed, Maria og Thomas kan forholde sig til. Ikke lige nu.
Thomas er i tvivl, om laboranten mon lod prøven stå for længe ved stuetemperatur, og om det betyder noget. Maria ved det ikke. Thomas er også i tvivl om, hvorvidt han og Maria har været afholdende nok. For i tre dage op til en sædprøve må manden ikke have sædafgang.
Maria kan mærke, at Thomas har svært ved at acceptere resultatet. Han tager det skiftevis til sig og skubber det fra sig igen.
Men ét spørgsmål fylder Thomas helt. Han ved ikke, hvordan han skal få sig selv til at stille det. Så tager han alt sit mod til sig.
»Jeg kan godt forstå, hvis du vil finde en anden,« siger han så.
Thomas har det, som om værelset omkring dem, og sengen under dem forsvinder. I det øjeblik findes der kun de to og et spørgsmål, som hænger ubesvaret i luften. Der er intet andet. Maria sætter sig op.
»Det vil jeg ikke,« siger hun helt overrasket.
Maria og Thomas omfavner hinanden igen. Thomas er lettet og rørt over, at Maria vil have ham – med eller uden barn.
Maria har slet ikke tænkt på at gå fra sin kæreste: Hvis ikke han skal være far til hendes børn, skal ingen være det.
»Det er et fælles ønske at få børn. Derfor er det også et fælles problem ikke at kunne få dem,« siger Maria. Hun aner endnu ikke, hvor ofte hun får brug for at gentage netop de ord.
Velkommen
Næste dag ringer Maria til speciallæge Peter Lundström. Han ejer fertilitetsklinikken IVF og er måske deres eneste mulighed for at blive hjulpet til et barn. Maria bestiller med det samme en tid, og da Lundström har et afbud, kan det blive små tre uger senere.
For første gang oplever Maria at blive mødt af venlighed. Det gør hende optimistisk. Og den fornemmelse forstærkes yderligere, da hun modtager et brev nogle dage senere. Brevet bekræfter deres konsultationstid onsdag den 24. september 2003.
»Kære Maria og Thomas ...«, indleder Peter Lundström personligt og imødekommende og slutter med »... velkommen her i klinikken.« Det føles rart med imødekommenhed, synes Maria og Thomas.
Mirakelkur til 1.000 kr.
Maria går desuden hen i den lokale helsekostforretning, som ligger lige nede ad gaden. Her spørger hun efter et kosttilskud mod ufrivillig barnløshed. Hun har læst om noget, som kaldes ’Kanonkuren’. Maria synes, at det ville være skønt, hvis det virkelig kunne klares så let.
Maria og Thomas skal spise rigtig mange piller. Så de samler alle pilleglassene i en æske for at kunne holde styr på dem.
Kanonkuren består af: Apiforce, én kapsel hver morgen, styrker og regulerer hormonbalancen, Kelpasan, to-tre tabletter hver morgen, styrker og regulerer hormonbalancen, E-vitamin, én kapsel to gange dagligt, frugtbarhedsvitamin, Ovarium D6, en-to tabletter tre gange dagligt, regulerer æggestokkenes funktion, BiOrto Zink, en-to styk dagligt, vigtig for sædkvaliteten, BiOrto Selen en-to styk dagligt, vigtig for sædkvaliteten og Baby Me Now, vitaminer til graviditeten.
Nogle gange kan Maria og Thomas næsten ikke få pillerne ned, fordi der er så mange. Og enkelte af dem er ubehagelige at sluge, fordi de er så store.
Kanonkuren koster hele 1.000 kroner. Uanset ubehaget og prisen er Maria og Thomas dog klar til at prøve, hvorfor ikke? Men de synes, at det er pinligt. Måske har de i deres desperation ladet sig lokke til at købe en kur, der slet ikke virker.
Maria kan ikke helt slippe tanken. Selvom hun prøver ihærdigt.
Læs næste afsnit i Nyhedsavisen og tidligere afsnit på avisen.dk.