Handel med CO2-kvoter skal fortsat være hjørnestenen i EU's investeringer i renere energi og kampen mod klimaforandringer. Det fastslår EU's miljøministre på et uformelt rådsmøde i Horsens i denne uge.
Klimakommissær Connie Hedegaard er begejstret over, at ministrene vil stramme op på kvotesystemet.
- Det er virkelig positivt, at det danske EU-formandskab har sat sagen på dagsordenen, og vi har haft en ekstremt konstruktiv debat. Ministrene har vist stor vilje til ikke bare at diskutere klimamål for år 2020, men også for 2030, siger hun.
Kvotesystemet har længe været i krise. Der er for mange kvoter i omløb, så prisen på udledning af et ton kuldioxid på kraftværker og fabrikker er blevet så lav, at den ikke tilskynder virksomhederne til at gå over til CO2-fri energi, som det ellers var formålet.
For tiden koster en CO2-kvote kun omkring 50 kroner, og det er omtrent fire gange mindre end forventet. Den lave pris skyldes især den økonomiske krise, som har sænket udledningen af klimagasser i EU.
Det er godt for klimaet, men betyder samtidig, at det går for langsomt med at få fossile brændsler som kul, olie og gas ud af energiforsyningen.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) glæder sig over miljøministrenes opbakning:
- Vi er nu bedre klædt på til at beskytte kvotesystemet og sikre CO2-reduktioner og renere energi, siger han.
Connie Hedegaard og medlemslandene vil nu tage forskellige skridt for at stabilisere kvoteprisen. Der skal blandt andet udgives en årlig evaluering af, om systemet virker.
EU-Parlamentet har tidligere krævet, at 1,4 milliarder CO2-kvoter simpelthen tages ud af systemet, så prisen kan komme i vejret.
EU-chef Ulrich Bang fra brancheorganisationen Dansk Energi peger på, at den nuværende lave kvotepris betyder, at den danske statskasse går glip af indtægter på to milliarder kroner årligt.
- Derfor bør det her interessere finansministrene, og man bør få aktiveret økonomiminister Margrethe Vestager og hendes kolleger i EU, siger han.