Saltvand angriber vietnamesisk landbrug, der i stigende omfang erstatter ris med rejer. Akvakultur griber om sig i store områder af landet. De sidste 10 år er områder med akvakultur næsten fordoblet til over en million hektarer.
Vietnam er et af de lande, der vil lide mest under klimaforandringer. De uventede mængder regn i 2011 oversvømmede enorme områder af landet med risproduktion og kostede milliarder i tab.
På samme måde som oversvømmelser ødelægger landbrug er kraftige tørker problematisk. Under tørken i 2010 trængte saltvand 60 kilometer ind i Mekong flodens delta og forgiftede landbrugsjord. Tidligere har problemet højst rakt 30 kilometer ind i landet, skriver IRIN News..
Nye rissorter
Vietnam er verdens næststørste eksportør af ris, men den status kan forsvinde, hvis salt vand vedbliver med at trænge op i Mekong flodens delta. Intet indgreb fra menneskers side kan stoppe havet.
Det internationale riscenter og det australske landbrugs research center har derfor indledt et fire års projekt, der skal udvikle en helt ny form for ris til bønderne i Vietnam. Man vil introducere salt-tolerante gener i risen.
Om fire år skulle den nye sort være parat, og da den er udviklet på basis af den etablerede, skulle der ikke være vanskeligheder med at introducere den. Bønderne kan dyrke på samme måde som hidtil.
[pagebreak]Katastrofer i 2011
Asien har været særdeles hårdt ramt af katastrofer i 2011, har FN opgjort. Det samlede tab i verden er økonomisk set 270 milliarder dollars, hvoraf 90 procent har været i Asien.
Den værste var flodbølgen, der ramte Japan. Omkostningen var 220 milliarder dollars. Men oversvømmelser i Laos, Vietnam, Cambodja, Filippinerne og Thailand har kostet mærkbart på landenes statsbudgetter.
Langsomme klimaforandringer og det forøgede antal katastrofer, tilskrevet forurening af jordens atmosfære med CO2, kommer til at koste mere og mere. Og kun en brøkdel er forsikret. De økonomiske tab rammer mest de fattigste borgere, fastslår FN.