Den danske folkekirke "styrtbløder" ikke medlemmer. I hvert fald ikke hvis man ser på andelen af personer med dansk oprindelse, der vender ryggen til kirken.
En opgørelse fra kirkeminister Mette Bock (LA) viser ifølge Information, at det hovedsageligt er indvandring, der har fået folkekirkens procentvise medlemstal til at falde markant.
Folkekirken har det seneste årti mistet syv procent af sine medlemmer. Tallet er nu nede på, at tre ud af fire danskere i dag er medlem.
En stor del af årsagen skal dog findes i, at indvandrere og deres efterkommere ikke er kristne eller lutheranere og derfor ikke bliver en del af kirken.
Ser man kun på andelen af personer med dansk oprindelse, som er medlemmer af folkekirken, er tilbagegangen mere beskeden.
I 2017 er antallet af såkaldt etnisk danske medlemmer 85,9 procent. I 2008 var tallet 89 procent.
Tallene kommer ikke bag på Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet.
- Det er gammel viden blandt forskere, at hvis man primært ser på dem, man kan kalde forventelige medlemmer af folkekirken, sker faldet meget langsomt, siger hun til Information.
- Det fald, som skyldes udmeldinger og ophør af dåb, er et langsomt, men stabilt faldt. Og det er den udvikling, vi har set det seneste halve århundrede.
Mens formand for kirkeudvalget Karen Klint (S) er "positivt overrasket over, hvor lavt tallet egentlig er", kalder udvalgets næstformand, Christian Langballe (DF), det et "lille mirakel".
I løbet af 2016 valgte 24.728 personer i Danmark at stemple ud og forlade den danske folkekirke. Det viste tal fra Danmarks Statistik i februar.
Det er det højeste antal siden 2002, hvor man begyndte at måle udmeldelserne. Særligt unge mennesker i alderen 18 til 28 år meldte sig ud og betaler ikke længere kirkeskat.
/ritzau/