Endnu en vært har født: Baby-boom på TV2

Kendte
Louise Wolff er blevet mor for anden gang. (Foto: Ritzau Scanpix)

TV2-værten Louise Wolff har født en datter, som skal hedde Gertrud.

De kvindelige TV2-værter har gang i et sandt baby-boom for tiden. For nogle få dage siden var det Cecilie Hother, der kunne vise sin tre dage gamle søn frem for første gang, og nu er det Go’morgen-værten Louise Wolff, der præsenterer en baby.

Det sker på Instagram, hvor den lille pige, som har fået navnet Gertrud, sidder i favnen på sin 3-årige storesøster Billie.

- Gertrud, født d. 7. april 2020. Billie: Stolt. Mor og far: Meget glade og taknemmelige, skriver Louise Wolff til billedet, som overøses af likes fra både kendte og ukendte danskere. 

Louise Wolffs værtskollega fra TV2 News Gertrud Højlund skriver bl.a:

- Stort tillykke! Og stærkt navn… 

Den 41-årige Louise Wolff fik i 2016 datteren Billie sammen med sin kæreste Jonas Bøgh. Louise Wollf har siden sommeren 2018 været vært på Go’Morgen Danmark på TV2 efter en kort afstikker til DR, hvor hun var vært på kulturprogrammet “Gejst”.