Enhedslisten og SF vil have beskæftigelsesministeren til at undersøge, hvorfor ingen danske arbejdsgivere hidtil har fået en betinget eller ubetinget fængselsstraf for at bryde arbejdsmiljøloven.
Danske arbejdsgivere er ikke så store dydsmønstre, når det kommer til arbejdsmiljø, at det kan være forklaringen på, hvorfor ingen hidtil har fået en betinget eller ubetinget fængselsstraf for at bryde loven.
Det mener Enhedslisten og SF.
Derfor vil de to partier nu have beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) til at undersøge, hvorfor antallet af fængselsstraffe ligger på et rundt nul, når strafferammen tillader op til to års fængsel.
- Jeg har tænkt mig at tage det op med ministeren. Der er arbejdsgivere, der igen og igen overtræder loven, og de stopper ikke, hvis de bare får en bøde på for eksempel 25.000 kroner, siger Jørgen Arbo-Bæhr, der er arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten.
- Det eneste rigtige er at få undersøgt, hvorfor der ikke er givet en eneste fængselsstraf. Det er arbejdsgivernes ansvar at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og hvis det ikke sker, risikerer de jo andres liv og lemmer, siger Eigil Andersen, der er arbejdsmarkedsordfører for SF.
For forebyggelsens skyld
De to fagforeninger 3F og Dansk Metal efterlyser flere fængselsstraffe.
Enhedslisten og SF undrer sig også over, at ingen danske arbejdsgivere har fået så meget som en betinget straf for brud på arbejdsmiljøloven.
- En betinget straf betyder, at du ikke kan overtræde loven igen, uden at fælden klapper. Betingede fængselsstraffe vil i højere grad end bødestraffe forebygge nye ulykker, siger Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten.
- Når der sker en ulykke på arbejdspladsen, kan konsekvensen være lige så slem, som hvis offeret havde været udsat for en forbrydelse som vold eller grov vold. Derfor undrer det mig, at ingen er blevet straffet med fængsel, siger Eigil Andersen fra SF.
"Det er for slapt"
Arbejdstilsynet undersøger alle dødsulykker og ulykker, hvor myndigheden vurderer, at der er et akut behov for en forebyggelsesindsats. Arbejdstilsynet undersøger også "ulykkeshændelser af særlig farlig karakter".
Arbejdstilsynet laver ikke en decideret efterforskning, men myndigheden laver alligevel en indstilling til politiet. I den står der, hvilken straf Arbejdstilsynet anser for den rigtige.
Arbejdstilsynet oplyser til Avisen.dk, at myndigheden aldrig har indstillet en betinget eller ubetinget fængselsstraf til politiet. Ifølge Arbejdstilsynet er så hård en straf kun "en teoretisk mulighed".
Enhedslisten og SF undrer sig over, at Arbejdstilsynets jurister er så forsigtige.
- Det er for slapt. Politiet følger jo i høj grad indstillingerne fra Arbejdstilsynet. Det understreger, at der er behov for, at ministeren strammer op på det her område, siger Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr.
- Jeg er noget rystet over, at Arbejdstilsynet aldrig indstiller til betinget fængsel. Der er jo mennesker, der bliver slået ihjel og invalideret på deres arbejdsplads. Når de mister noget, der er så dyrbart, så må der være situationer, hvor det vil være passende med en betinget fængselsstraf, siger SF's Eigil Andersen.
Ved alvorlige arbejdsulykker kan politiet rejse en sag efter straffeloven.
S: Vi må kigge på loven
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører vil ikke love, at regeringen iværksætter en undersøgelse, men han vil nu tage en snak med ministeren.
- Vi ser jo stadigvæk eksempler på dumme ting ude på arbejdspladserne, selvom de fleste arbejdsgivere opfører sig ordentligt. Hvis en arbejdsgiver forsætligt bringer andres liv og lemmer i fare, er det okay med en fængselsstraf. Der skal være den mulighed, siger Lennart Damsbo-Andersen og uddyber:
- Vi må kigge på, om loven er skruet ordentligt sammen, så det er en reel mulighed.
Han understreger, at den gennemsnitlige bødestørrelse for brud på arbejdsmiljøloven er steget fra 24.334 kroner i 2010 til 38.930 kroner i 2013.
- Bøderne er langt højere nu, end de har været før. Det er meningen, at de skal virke afskrækkende, så vi får et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er arbejdsmiljøet, vi skal fokusere på - vi skal ikke fokusere på, hvor mange der får en bøde eller ender i spjældet, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.