Ifølge Arbejdstilsynet er der en god grund til, at ingen danske arbejdsgivere hidtil er blevet idømt fængsel for brud på arbejdsmiljøloven. Det er for svært at løfte bevisbyrden, lyder forklaringen.
Når der sker en alvorlig arbejdsulykke rykker Arbejdstilsynet og politiet typisk ud.
Men der er langt fra en udrykning til fængselsstraf. Hidtil er ingen danske arbejdsgivere blevet idømt fængsel for brud på arbejdsmiljøloven, selvom strafferammen tillader op til to års fængsel.
Læs også: Fagforeninger: Smid uansvarlige arbejdsgivere i fængsel
Og det er der en god grund til, lyder det fra Arbejdstilsynet.
- Det er en teoretisk mulighed, da vi i praksis vil have meget vanskeligt ved at løfte bevisbyrden. Derfor har vi aldrig indstillet til fængselsstraf. Vi indstiller altid til bødestraf, og hvis der er spektakulære sager, beder vi politiet om at efterforske sagen. Politiet kan rejse en sag efter straffeloven, hvor fængsel er en reel mulighed, siger kontorchef Eva Jensen.
Flere fagforeninger, SF og Enhedslisten efterlyser flere fængselsstraffe for at forebygge nye ulykker. Men noget tyder på, at det ikke bliver med hjælp fra Arbejdstilsynet.
- Hvis vi skal indstille til fængselsstraf, skal overtrædelsen være forsætligt begået af en person i virksomhedens ledelse. Men i modsætning til politiet må Arbejdstilsynet ikke efterforske for at afdække, om der er begået en forsætlig overtrædelse. Vi anmelder overtrædelsen og videregiver vores oplysninger til politiet, siger kontorchef Eva Jensen, der understreger, at det er landets domstole, der fastsætter den endelige straf.
- Vi lader ingen skyldige gå. Når vi indstiller til politiet, har vi forinden lavet en vurdering ud fra den retspraksis, der findes. Og retspraksis har ikke været fængselsstraf, siger hun.
Afventer dom i cirkussag
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører undrer sig over, at hammeren aldrig er faldet. Han vil nu tage en snak med Arbejdstilsynet.
- Det er nærliggende at spørge Arbejdstilsynet om, hvorfor det er så besværligt at løfte bevisbyrden. Det kræver ingen større undersøgelse. Det kan være, at vi skal gøre det lettere at rejse sagerne, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Han afventer desuden en dom i en sag om et kollapset cirkustelt.
I sommeren 2013 kom syv personer lettere til skade, da Cirkus Arenas telt kollapsede under et elefantnummer. Nu har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den ansvarlige leder, Jackie Berdino-Olsen, som risikerer både bøde og fængsel for brud på henholdsvis arbejdsmiljøloven og straffeloven.
- Helt konkret er der her en sag, hvor anklageren vurderer, at der kan udpeges en leder, der er ansvarlig for ulykken. Anklageren vurderer også, at det kan bevises, at vedkommende har sat en forestilling i gang velvidende, at teltet kunne brase sammen, siger Lennart Damsbo-Andersen, der mener, at sagen vil afsløre, om loven er god nok, som den er.
- Er loven skruet sådan sammen, at det er komplet umuligt at løfte bevisbyrden? Det får vi afklaret i den konkrete sag, siger han.
Der er endnu ikke fastsat nogen dato for retssagen.
S: Fokus på sikkerhed - ikke tremmer
I mellemtiden vil den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører tage en snak med partikammerat og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.
- Vi ser jo stadigvæk eksempler på dumme ting ude på arbejdspladserne, selvom de fleste arbejdsgivere opfører sig ordentligt. Hvis en arbejdsgiver forsætligt bringer andres liv og lemmer i fare, er det okay med en fængselsstraf. Der skal være den mulighed, siger Lennart Damsbo-Andersen og uddyber:
- Vi må kigge på, om loven er skruet ordentligt sammen, så det er en reel mulighed.
Han understreger, at den gennemsnitlige bødestørrelse for brud på arbejdsmiljøloven er steget fra 24.334 kroner i 2010 til 38.930 kroner i 2013.
- Bøderne er langt højere nu, end de har været før. Det er meningen, at de skal virke afskrækkende, så vi får et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er arbejdsmiljøet, vi skal fokusere på - vi skal ikke fokusere på, hvor mange der får en bøde eller ender i spjældet, siger Lennart Damsbo-Andersen.