Indiens myndigheder har erklæret undtagelsestilstand i Kashmir-provinsen i den nordvestlige del af landet, hvor mindst 39 personer er bekræftet dræbt i voldsomme oversvømmelser.
Voldsom monsunregn har skabt de værste oversvømmelser i årevis, og mindst 100 landsbyer står under vand som følge af overfyldte floder, hvor vandstanden er steget to meter.
Dødstallet forventes at stige i de ramte områder, hvor hjælpen har svært ved at nå ud, og infrastrukturen er i forvejen skrøbelig i de fattige bjergområder. Titusindvis af indbyggere har allerede forladt deres hjem i de nu oversvømmede landsbyer, og Indiens militær har sendt flere tusinde tropper ud for at hjælpe med evakueringen.
Og situationen er den samme i Pakistan, hvor oversvømmelserne efter monsunregnen menes at have kostet mindst 40 mennesker livet. Også her er militæret sat ind for at hjælpe de ramte områder, der kæmper forgæves mod de enorme vandmasser.
Både Pakistan og Indien ventes at få endnu mere regn over weekenden.
Medvirkende:
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.