Ekspert: LO-forbund har fået retten til betalt spisepause bekræftet

Værdien af en ny aftale om retten til betalt spisepause på jobbet har skabt højlydt debat. Ifølge arbejdsretsekspert Ole Hasselbalch bekræfter aftalen, at lønmodtagerne har ret til at spise madpakken i en lønnet pause.
Det vakte stor debat, da da en række LO-forbund med forhandlingsleder Dennis Kristensen (tv) i spidsen natten til onsdag indgik forlig for 40.000 ansatte i regionerne. Arbejdsretsekspert Ole Hasselbalch (th) vurderer, at den nye aftale sikrer retten til betalt frokostpause.
Det vakte stor debat, da da en række LO-forbund med forhandlingsleder Dennis Kristensen (tv) i spidsen natten til onsdag indgik forlig for 40.000 ansatte i regionerne. Arbejdsretsekspert Ole Hasselbalch (th) vurderer, at den nye aftale sikrer retten til betalt frokostpause. Foto: Foto: Simon Læssøe / Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Sosu'er, portører, socialpædagoger og andre LO-medlemmer med job i landets regioner har fået bekræftet, at de har ret til betalt spisepause.

Sådan opsummerer ekspert i arbejdsret, professor emeritus ved Aarhus Universitet, Ole Hasselbalch, den aftale, som en række LO-forbund under stor dramatik indgik med arbejdsgiverne i regionerne natten til onsdag.

- Det er en bekræftelse af det allerede eksisterende, som jeg antager også eksisterer på andre områder inden for det offentlige. De har fået en bekræftelse, siger Ole Hasselbalch til Avisen.dk.

Den nye aftale har blotlagt en længe ulmende splittelse mellem lønmodtagernes forhandlere, der i øjeblikket sidder i Forligsinstitutionen og forsøger at få nye overenskomster på plads for de 750.000 offentligt ansatte. 

Natten til onsdag valgte en række LO-forbund med forhandlingsleder Dennis Kristensen i spidsen at gå solo og indgå forlig for 40.000 ansatte i regionerne, mens akademikerne og FTF-gruppen sagde nej. 

Årsagen til at akademikere, læger og sygeplejersker sagde nej, var, at de ikke fik opfyldt kravet om at få retten til betalt spisepause skrevet ind i overenskomsten. 

Arbejdsgiverne ville kun opfylde kravet på betingelse af, at de fik betaling for det - der skulle angiveligt skæres 0.35 procent af lønrammen -  men det blev afvist af lønmodtagerne med sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, i spidsen. 

I dag holder store grupper af de ansatte i regionerne pause med løn - betinget af at de står til rådighed, for eksempel hvis en alarm lyder på et hospital. Det var det kutyme, som lønmodtagerne forsøgte at få skrevet ind i overenskomsten.

Ifølge Ole Hasselbalch bør der dog ikke være grund til bekymring over, at retten til den betalte spisepause alene er omtalt i et protokollat, der supplerer overenskomsten. 

Læs den fulde ordlyd af protokollatet

- Uanset om pauserne står i overenskomsten eller ej, så er de kutymemæssigt gældende. Undtagelsen kan være nogle enkelte håndværkere, hvor man har kalkeret ordningerne fra de private arbejdsgivere, men det er småting i det store billede, siger Ole Hasselbalch, der bemærker, at teksten i protokollatet ser ud til at være inspireret af en personalevejledning fra staten.

Vejer en tekst, der er inspireret af en vejledning fra staten, lige så tungt som noget, der har sin egen paragraf i en overenskomst?

- Ja, det gør det. Det karakteristiske i vores arbejdsretsystem, er, at der ikke er noget krav om skriftlighed. Det helt afgørende er, hvilken berettiget forventning, der er opstået ud fra den måde, parterne handler på. Hvis arbejdsgiverne hist eller pist skriver vejledninger om, at pausen er betalt, så er det i høj grad et fortolkningsbidrag til forståelse af overenskomsten. Hvis man har skrevet noget ind i sine vejledninger, kan man ikke bagefter komme og sige, at vi mener i virkeligheden noget andet, siger Ole Hasselbalch. 

Han kalder det samtidig 'interessant,' at der ikke kun er tale om spisepause-praksis knyttet til en enkelt arbejdsplads, men til hele overenskomstområdet. 

- Hvis den nu kun havde knyttet sig til en enkelt arbejdsplads, så lå den på linje med en lokalaftale, der kan siges op med tre måneders varsel. Men det kan en fortolkning af overenskomsten jo ikke. Så skal hele overenskomsten siges op og afvikles, siger Ole Hasselbalch. 
 
Flere topforhandlere, blandt andet akademikernes formand Lars Qvistgaard, har de seneste uger understreget vigtigheden af, at lønmodtagere fik betrygget deres ret til den betalte pause. Arbejdsgivernes forsikringer om, at de ikke har planer om at tage pausen fra nogen, har ikke beroliget ham. 
 
Ole Hasselbalch medgiver, at man godt kan føle en vis utryghed, når rettigheden ikke står sort på hvidt på et stykke papir: 
 
- Men risikoen for at tabe en sag på det er, som jeg ser det, meget beskeden, pointerer han. 
 
 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.