Sosu'er, portører, socialpædagoger og andre LO-medlemmer med job i landets regioner har fået bekræftet, at de har ret til betalt spisepause.

Sådan opsummerer ekspert i arbejdsret, professor emeritus ved Aarhus Universitet, Ole Hasselbalch, den aftale, som en række LO-forbund under stor dramatik indgik med arbejdsgiverne i regionerne natten til onsdag.

- Det er en bekræftelse af det allerede eksisterende, som jeg antager også eksisterer på andre områder inden for det offentlige. De har fået en bekræftelse, siger Ole Hasselbalch til Avisen.dk.

Den nye aftale har blotlagt en længe ulmende splittelse mellem lønmodtagernes forhandlere, der i øjeblikket sidder i Forligsinstitutionen og forsøger at få nye overenskomster på plads for de 750.000 offentligt ansatte. 

Natten til onsdag valgte en række LO-forbund med forhandlingsleder Dennis Kristensen i spidsen at gå solo og indgå forlig for 40.000 ansatte i regionerne, mens akademikerne og FTF-gruppen sagde nej. 

Årsagen til at akademikere, læger og sygeplejersker sagde nej, var, at de ikke fik opfyldt kravet om at få retten til betalt spisepause skrevet ind i overenskomsten. 

Arbejdsgiverne ville kun opfylde kravet på betingelse af, at de fik betaling for det - der skulle angiveligt skæres 0.35 procent af lønrammen -  men det blev afvist af lønmodtagerne med sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, i spidsen. 

I dag holder store grupper af de ansatte i regionerne pause med løn - betinget af at de står til rådighed, for eksempel hvis en alarm lyder på et hospital. Det var det kutyme, som lønmodtagerne forsøgte at få skrevet ind i overenskomsten.

Ifølge Ole Hasselbalch bør der dog ikke være grund til bekymring over, at retten til den betalte spisepause alene er omtalt i et protokollat, der supplerer overenskomsten. 

Læs den fulde ordlyd af protokollatet

- Uanset om pauserne står i overenskomsten eller ej, så er de kutymemæssigt gældende. Undtagelsen kan være nogle enkelte håndværkere, hvor man har kalkeret ordningerne fra de private arbejdsgivere, men det er småting i det store billede, siger Ole Hasselbalch, der bemærker, at teksten i protokollatet ser ud til at være inspireret af en personalevejledning fra staten.

Vejer en tekst, der er inspireret af en vejledning fra staten, lige så tungt som noget, der har sin egen paragraf i en overenskomst?

- Ja, det gør det. Det karakteristiske i vores arbejdsretsystem, er, at der ikke er noget krav om skriftlighed. Det helt afgørende er, hvilken berettiget forventning, der er opstået ud fra den måde, parterne handler på. Hvis arbejdsgiverne hist eller pist skriver vejledninger om, at pausen er betalt, så er det i høj grad et fortolkningsbidrag til forståelse af overenskomsten. Hvis man har skrevet noget ind i sine vejledninger, kan man ikke bagefter komme og sige, at vi mener i virkeligheden noget andet, siger Ole Hasselbalch. 

Han kalder det samtidig 'interessant,' at der ikke kun er tale om spisepause-praksis knyttet til en enkelt arbejdsplads, men til hele overenskomstområdet.