Nye møbler, en ekstra rejse og udskiftning af den gamle kummefryser.

Forbruget vil få et ordentligt spark bagi, hvis efterlønspenge i milliardklassen sendes ud til danskerne.

Det forventer Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

En afskaffelse af efterlønnen for folk under 45 år - som regeringen foreslår - vil ifølge Finansministeriet sende 35-40 mia. kr. ud i samfundsøkonomien.

Hvis bare en fjerdedel af de penge havner i butikkerne, vil det øge privatforbruget med op imod 10 mia. kr. svarende til en stigning i forbruget på lidt over én procent.

"Kan man løfte det private forbrug med én procent, er det ikke så ringe endda. Det kan være med til at løfte økonomien i gang igen," siger Helge Pedersen til Newspaq.

Han tror, at danskerne vil betragte frigivne efterlønspenge - hvis efterlønnen afskaffes - på samme måde som SP-pengene, som blev udbetalt i sommeren 2009.

"Mit bedste bud er, at omkring en fjerdedel af det, man får udbetalt, vil gå direkte ud i forbrug, men det er fantastisk svært at forudsige, for det afhænger af, hvor sikre danskerne føler sig på deres jobsituation," siger Helge Pedersen.

Sten Bocian, cheføkonom i Danske Bank, tror ikke, at en afskaffelse af efterlønnen vil udløse den helt store forbrugsfest.

"Samtidig med, at man får pengene udbetalt, så afskaffer man jo efterlønnen. Og det er der mange, der vil reagere på ved at spare mere op," siger han til Newspaq.

Danske Bank vurderer, at danskere, der har sparet op gennem hele ordningens levetid siden 1999 vil få ca. 40.000 kr. udbetalt.

"På den korte bane, kan det give et lille løft i forbruget, men hovedsigten er ikke at løfte forbruget men at at få gjort velfærdsstaten langtidsholdbar. Og det er afskaffelsen af efterlønnen et vigtigt bidrag til," siger Sten Bocian.