Franskbrød til morgenmad, rugbrød til frokost, og lidt flûtes til aftensmaden. Vi danskere er rigtig glade for at spise brød, men nu hvor tyskerne har fundet ud af at bruge korn til bio-brændsel, vil brødpriserne stige.

Og brødpriserne har allerede taget et hop - på grund af sidste års katastrofale høst. Et levebrød fra Schulstad kostede sidste år 15 kroner, men prisen er steget 10 procent så et levebrød nu koster 16,50 kroner.

- Det er en relativt stor stigning i procent, men ikke i absolutte tal, og vi har da heller ikke oplevet noget fald i danskernes køb af brød. Jeg tror ikke, at man lader være med at købe et rugbrød, fordi det stiger med halvanden krone, siger informationschef i COOP, Jens Juul Nielsen.

Men hvis priserne som følge af de miljøvenlige tyske bilister vil stige yderligere, kan man forvente, at danskerne køber mindre brød. Og som man siger; Den enes død, den andens brød. Her med dog med omvendt fortegn. For danskernes brødvaner trænger til at ændre sig. Vi spiser nemlig alt for meget usundt lyst brød.

- Rugbrødsforbruget er halveret de seneste år, og det er blevet erstattet af det stikmodsatte. I stedet for at skifte rugbrødet ud med groft brød, er man gået over til ciabattaboller og franskbrød, der ikke har nogen vitaminer eller mineraler, siger formand i Foreningen af Kliniske Diætister, Ginny Rhodes.

Hun mener ikke, at man helt skal undgå brød i den daglige kost, men man skal tænke over, hvor meget man spiser.

- Hvis morgenmaden består af et oppustet rundstykke, lægger man ikke godt ud. Problemet er, at hvis man starter morgenen dårligt, så fortsætter man nok sådan resten af dagen, siger Ginny Rhodes.

- Før i tiden var hvidt brød, ligesom slik og sodavand, festmad og weekendmad. Nu holder vi fest hver dag, siger hun.

Frem med grynene

Ernæringsekspert Per Brændgaard, der er leder af Formidlingscenter for Ernæring og Sundhed ved CVU Sjælland, Ankerhus Seminarium, mener, at danskerne skal bruge muligheden til at skifte det hvide morgenbrød ud med havregryn.

- Havregryn har en virkelig gavnlig virkning på kroppen. Det er strengt taget ikke et fuldkornsprodukt, men det er supersundt, siger Per Brændgaard, der også peger på en anden overset ulempe ved det store brødforbrug.

- Brød er én af de mest oversete saltkilder. Et brød indeholder ofte et til halvandet gram salt per hundrede gram, og med det brødforbrug, som danskerne har, kommer man nemt op på seks gram, som er det maksimale indtag om dagen, siger Per Brændgaard og understreger, at havregryn ingen salt indeholder.

Hvis man endelig vil flotte sig med et brød i ny og næ, så foreslår Per Brændgaard, at man køber et lille, tungt brød i en økologisk bagerbutik.

- Jo mindre et brød, jo sundere er det oftest. I de almindelige bagerbutikker er idéen om et grovbrød bare et hvidt franskbrød, hvor man har drysset nogle kerner ud over, siger Per Brændgaard.