Prins Andrew står midt i det, der omtales som den største skandale i det engelske kongehus - nogensinde. Men spritnye billeder viser, at han ikke står alene.
For på trods af, at dronning Elizabeth tidligere på ugen fratog sin søn alle hans royale opgaver – i håbet om at lægge en dæmper på skandalen – er han ikke helt i unåde sin 93-årige mor.
Nye billeder viser mor og søn ride en tur sammen ved slottet Windsor.
Engelske medier kalder det et ”modigt stunt” fra Elizabeths side at vise en så klar opbakning til prinsen, som i den grad har gjort sig uheldigt bemærket på verdensplan gennem de seneste uger.
Det er ikke kun de royale pligter, der er blevet taget fra ham. Flere af de velgørende organisationer, som prinsen er protektor for, har også valgt at skære hånden af ham i kølvandet på skandalen og hans venskab med den pædofilidømte Epstein.