2006 startede med en stor dopingrazzia mod det østrigske skiskytte- og langrendslandshold ved vinter-OL. Siden dukkede den såkaldte »Operacion Puerto« op, der blandt andet har kastet dopingmistanke over cykelrytterne Ivan Basso, Jan Ullrich og Tyler Hamilton. Og »Operacion Puerto« kan stadig trække mange mange flere doping-skeletter ud af de blodposer, spansk politi fandt ved en ransagning af læge Eufemiano Fuentes? lokaler. Det kan meget vel brede sig langt ud over cykelsportens grænser, og på rygteplan kædes de spanske storklubber Real Madrid og Barcelona sammen med Fuentes.
Verdensrekordholderen og OL-vinderen i 100 meter-løb, amerikaneren Justin Gatlin, ville ikke stå tilbage. Han tog det forbudte stof testosteron og blev testet positiv. Herhjemme fik den tidligere cykelrytter Jesper Skibby den tvivlsomme ære af at afrunde dopingåret 2006, da han i bogen »Skibby - Forstå mig ret« tilstod, at han i flere år af sin karriere tog en række forbudte stoffer.
Dette er blot et udpluk af dopingsagerne i 2006. Et år der ikke blot har har kastet en dopingskygge over enkelte udøvere og drætsgrene, men over store dele af eliteidrætten. Men hvor galt står det egentlig til? Bliver doping en større og større del af eliteidrættens verden, eller er de mange dopingsager i 2006 blot et sundt tegn på, at bedre testmetoder og skrappere midler til afsløring af dopingmisbrugere nu fører til, at dem der snyder, bliver fanget? Vil man efterhånden få ryddet alle synderne ud af sporten?
Nyhedsavisen sætter i denne og de de næste dage fokus på, hvilken rolle doping har i eliteidræt, hvordan det går med at bekæmpe dopingmisbrug, og hvad man kan forvente i fremtiden.