De Konservative foreslår nu, at folkeskolens afgangseksamen skal tælle med, når elever i 9. klasse, skal erklæres egnede eller uegnede til at blive optaget på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser.
Forslaget bliver varmt modtaget af erhvervsorganisationen Dansk Industri.
- Vi har længe efterlyst en reform af afgangsprøven. I dag får eleverne svar på, om de er optaget på en ungdomsuddannelse i marts. Det betyder i praksis, at prøverne er betydningsløse, siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI.
Danmarks Lærerforening er imod de konservatives forslag om at give afgangseksamen større betydning.
Lærerne mener, at den egnethedsvurdering, der foretages i løbet af skoleåret, er et bedre værktøj end afgangseksamen, når elevernes evner til at starte på en ungdomsuddannelse skal vurderes. Men det er DI uenig i.
- Anders Bondo taler mod bedre vidende, når han roser den nuværende vurdering. I dag bliver 99,7 procent af afgangseleverne erklæret parate til en erhvervsuddannelse, og 95,4 parate til en gymnasial uddannelse.
- Det sker til trods for, at 15-17 pct. af eleverne forlader skolen som funktionelle analfabeter. Det vil give et mere retvisende billede af elevernes evner, hvis afgangsprøven også indgår i bedømmelsen, siger Charlotte Rønhof.
DI mener, at der er behov for at bringe afgangsprøven mere i spil, så den får værdi for eleverne og bliver en del af den samlede vurdering i forhold til den videre uddannelse.
- I dag løber alt for mange elever ind i et nederlag på ungdomsuddannelserne, fordi de ikke er fagligt parate. At bruge afgangsprøven aktivt vil give en meget bedre vurdering af elevernes uddannelsesparathed, siger Charlotte Rønhof.
/ritzau/