Skal der bruges olivenolie i salaten til aftenens grillmiddag, er det nok en god ide at tjekke, hvor olien er fra.
Er det GAEA Classic Authentic greek ekstra jomfruolivenolie, bør den i hvert fald tjekkes grundigt. Et parti indeholder nemlig et for højt niveau af pesticider og trækkes derfor tilbage, skriver Fødevarestyrelsen.
Det drejer sig konkret om flasker med et indhold på 500 ml og påtrykt ”bedst før: 08/07/2025. Den har Lot nummer L4008 og følgende EAN-stregkode: 5201671000015.
Olivenolien er solgt i Bilka, Føtex, Meny, Spar, LetKøb og Min Købmand.
Der kan være pesticidrester i vegetabilske fødevarer, men EU har fastsat grænseværdier for pesticider. Der er fundet for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes.
Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af pesticider igennem længere tid. Det er nemlig ikke det e?nkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer.
Har du produktet bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.