Regeringens skatteaftale om pension skal sikre, at lønmodtagerne vælger at arbejde for at spare i skat. Samtidig skal det kunne betale sig at spare op til pension. Aftalen kommer således ikke til at skåne pensionister fra modregning i offentlige ydelser som boligtillæg, folkepension og ældrecheck.
Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen til Ritzau.
- Nogle fagforeninger sagde før overenskomsterne, at de hellere ville kæmpe for mere fritid end højere timeløn. Fordi det ikke kunne betale sig at spare op til pension, siger René Christensen.
- Derfor var øvelsen ikke at lempe modregningen for dem, der er pensionister. Øvelsen var at lempe det for dem, som bliver pensionister. Folk skulle ikke tage fri i stedet for at gå på arbejde.
Problemet med modregning har været diskuteret længe. Pensionister, der selv har sparet penge op til pension, bliver modregnet i de offentlige ydelser, som folkepensionister får. Det kan være folkepension og tillæg til ældre.
LO er tilfredse
Hovedorganisationen for omkring én million lønmodtagere, LO, er glade for den nye skatteaftale, fordi den gør det mere attraktivt for bundskatteyderne, de lavest lønnede i samfundet, at spare op.
- Vi deler ikke deres (kritikernes, red.) vurdering. Vi synes, at den aftale, der ligger, styrker incitamentet til at spare op, siger økonom i LO, Ingerlise Buck til Avisen.dk.
Med den nye skatteaftaler kan man trække flere penge fra i skat, når man indbetaler til sin pensionsopsparing. Det betyder, at lønmodtagerne får et større rådighedsbeløb, mens de arbejder og sparer op.
Da de lavest lønnede har færrest penge i forvejen, bliver de også hårdest ramt af modregningsproblemet end de pensionister, der har en større opsparing.
- Aftalen er god, fordi den giver øget fradrag på indbetalingstidspunktet, så fradragene på indbetalingstidspunktet i højere grad kommer til modsvare beskatningen på udbetalingstidspunktet, hvor man også bliver modregnet (i offentlige ydelser som boligtillæg, folkepension og ældrecheck), siger Ingerlise Buck.
Det betyder altså, at lønmodtagerne får flere penge mellem hænderne, mens de sparer op, som giver dem en gevinst, når de så går på pension.
Ingerlise Buck understreger samtidig, at skatteaftalen skal ses i sammenhæng med muligheden for at indbetale penge på sin aldersopsparing.
- Det er vigtigt, at arbejdsmarkedspensionerne får omlagt deres ordninger, så man udnytter muligheden for indskud på aldersopsparing. De sidste fem år (inden pensionsalderen) kan man indskyde ekstra meget på aldersopsparingen, og det er vigtigt, at de muligheder bliver udnyttet, siger hun.
Fordelen ved aldersopsparing er, at man ikke skal betale skat, når man får pengene udbetalt.
Kritik: Gavner kun dem, der ikke bliver ramt af modregning
Skatteaftalen kritiseres i Politiken af eksperter. De mener, at den kun gavner folk med en så lille pension, at de i forvejen ikke modregnes.
Det mener direktør Brian Stjernholm, fra rådgivningsfirmaet Uvildige.
- De eneste, der får en reel gevinst, er lønmodtagere, der har så små pensionsordninger, at de heller ikke bliver modregnet med de nuværende regler, siger Brian Stjernholm.
Han støttes af Ældre Sagens chefkonsulent, Claus Blendstrup.
- De store tabere er dem, der allerede er blevet pensionister. De får en skattelettelse på knap 10 øre om dagen i snit. Det er jo nærmest en hån mod alle dem, der er blevet ramt af modregningsreglerne, siger Claus Blendstrup.
Skønt aftalen sikrer et stort skattefradrag, er gevinsten minimal, hvis borgerne sparer op til pension. De fleste danskere, der går på pension om 10-15 år, modregnes så meget i offentlige ydelser, at de taber penge.
DF's finansordfører er uenig.
- Når man får det store skattefradrag, så er det en god business case (forretning) for den enkelte, siger René Christensen.
DF vil også forbedre pensionen for de, som ikke har opsparet arbejdsmarkedspension, fordi de har levet af offentlige ydelser, forklarer René Christensen.
Finansminister Kristian Jensen (V) vil ikke kommentere sagen i Politiken.
/ritzau/