Det gør de politiske tiltag ved dit andelskøb

Politikerne har vedtaget 16 initiativer, og de fleste af dem berør foreningerne mere end menneskene. Men der er alligevel forandringer på vej for andelskøbere.
Efterhånden som initiativerne indføres, vil de påvirke flere ting for kommende andelskøbere.
Efterhånden som initiativerne indføres, vil de påvirke flere ting for kommende andelskøbere. Foto: Thomas Lekfeldt/arkiv/Scanpix

Der er forandringer på vej på andelsboligmarkedet.

16 initiativer skal stemme sig vej igennem folketinget, og mens de fleste retter sig mod foreningerne, så vil der altså også ske forandringer for den enkelte køber.

Disse ventes at træde i kraft 1. juli 2018.

Spørgsmålet er så, om kommende købere skal kaste sig ud på det frådende marked, eller om der skal slås koldt vand i blodet.

Et springende punkt, når aftalen træder i kraft, er, at køberne skal have rede penge klar - ligesom når du køber ejerbolig. Der fastsættes nemlig et udbetalingskrav ved køb af andelsbolig.

- Det betyder, at andelsmarkedet sikres på samme måde som ejerboligmarkedet, så du skal have fem procent til udbetaling - kravene kommer til at ligne ejerboligmarkedet, vurderer Frederik Rovsing, der er direktør i Boliga.

Det kan betyde, at nogle får sværere ved at komme ind på markedet med den solidariske boligform, men for både foreninger og andelshavere gælder det, at udbetalingen skal sikre en robust økonomi.

- Hvis man ikke kan lægge fem procent i udbetaling, er man jo ikke med til at sikre foreningens økonomi, forklarer Frederik Rovsing.

Omvendt bliver det sværere for vakkelvorne andelsforeninger at dække over dårlig økonomi, høj gæld eller udsigter til dyre investeringer, som kan påvirke den månedlige udgift for kommende andelshavere.

Det skal nemlig tydeligere fremgå af bestyrelsens referater, hvornår der nævnes nøgletal. Foreningens nøgletal dækker både over økonomien, men også fællesudgifter, planlagte investeringer, kvadratmeterprisen og bygningens energimærkning skal være let at finde for mulige købere.

- Nøgletallene gør det nemt at navigere i, hvilke andelsboliger der er attraktive, og hvilke der ikke er en god investering, og det er en stor fordel, at køber har noget fast at gå efter, vurderer Frederik Rovsing.

Det betyder også, at det bliver nemmere at hente nøgletal, hvis man gerne vil sælge sin andel.

Fortællinger om penge under bordet eller gamle møbler, der bliver videresolgt for store summer, klæber til andelsmarkedet.

- I de her tider, hvor markedet kører hurtigt, og andelsboliger i de større byer bliver solgt, samme dag de kommer til salg, så udnytter mange sælgere sin position til at få noget mere ud af handlen, forklarer Frederik Rovsing.

Selv om mange måske ikke ved det eller har gjort brug af det, så kan man faktisk klage efterfølgende, hvis man har betalt overpris og penge under bordet. Fristen for sådan en klage forlænges fra seks måneder til tre år.

- Seks måneder er også en besynderligt kort frist, hvis man skal opdage prisfejl på tekniske detaljer eller regnefejl på kvadratmeterprisen, som kan betyde, at man har betalt overpris, fortæller Maria Carlsen, kommunikationschef ved andelsportal.dk.

Fristforlængelsen skal få sælgere til at tænke sig om en ekstra gang, før de begynder at kræve penge under bordet for en handel.

Fakta: Disse initiativer retter sig mod køberne

- Der kommer krav om egenfinansiering ved køb af en andelsbolig.

- Det bliver nemmere at finde nøgletal for foreningen i bestyrelsens referater.

- Fristen for tilbagebetalingskrav mod sælger forlænges til tre år.

- En arbejdsgruppe bliver nedsat for at se på muligheder for at forhindre penge under bordet.

Kilde: Erhvervsministeriet.

/ritzau fokus/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.