Formanden for de ansatte på SOAS universitetet, Sandy Nicoll, mener, at ISS gik langt over stregen, da virksomheden angav sine egne ansatte til myndighederne og nægtede at udbetale den sidste løn.
”Det er en skændsel. ISS burde ikke have lov til at drive virksomhed, når de behandler folk på den måde,” siger Sandy Nicoll.
Efter fagforeningen på SOAS blev dannet, var planen, at rengøringsansatte fra ISS på en række universiteter i London også skulle lave en fagforening, så de kunne få hævet lønnen på 65 kroner, der er mindstelønnen i London.
”ISS anså kampagnen for at være en trussel mod deres muligheder for at tjene endnu flere penge. De ville sende et signal til alle sine ansatte og stoppe folk i at melde sig ind i fagforeningen,” lyder det fra Sandy Nicoll.
Men de beskyldninger afviser ISS i et interview med Avisen.dk.
Læs også: ISS bruger illegale ansatte og får dem udvist