De ressourcestærke har også et ansvar for samfundet.
Så klart er budskabet fra musikeren Atle Thorberg,i et debatindlæg i tirsdagens udgave af Politiken.
- Hvorfor er der ikke en sjæl i det politiske system, som taler om de ressourcestærkes ansvar for at facilitere ordentlige jobs og langsigtede muligheder for de svageste, skriver han blandt andet i sit indlæg.
Virksomheder har stort ansvar
Han er samtidig træt af, at debatten ikke handler om virksomhedernes ansvar.
- Hvorfor er der ikke nogen, der taler om virksomhedernes samfundsmæssige ansvar for at få integreret og inkluderet de dårligst fungerende samfundsgrupper i det danske samfund, spørger han.
Han mener, at graden af moralsk og personligt samfundsansvar ændrer sig, alt efter hvilken målgruppe der omtales:
- Hvis Ali i 2. klasse støder ind i læsevanskeligheder, er det først og fremmest forældrenes ansvar, dernæst er det et udtryk for kulturelle forskelle, dårlig integration og i sidste ende et ghettoproblem, skriver han og fortsætter:
- Men hvis det samme sker for Emma, forvandles læsevanskelighederne straks til et fagligt problem hos læreren, sekundært til et strukturelt problem i hele folkeskolen, hvortil der straks skal allokeres flere økonomiske midler, skriver han.
Stærke slipper for samfundspligt
Det er kun de svage grupper, der bliver afkrævet et moralsk ansvar for, at det danske samfund fungerer, mener han. Og de ressourcestærke skal også holde for:
- De ressourcestærke kan få lov til at slippe for enhver form for samfundspligt og medansvar, ud over måske at lægge penge til skattebilletten, slutter han sit debatindlæg.