Nogle mennesker har en opvækst, der er så præget af social og menneskelig armod, at det tager mange år for dem at kæmpe sig fri fra den skygge, bardommen har kastet over deres liv.
De mennesker skriver den arbejdsløse Esben Maaløe om i en kronik i dagbladet Politiken. En kronik, han har skrevet for at blæse til kamp mod den stigende ulighed i det danske samfund.
Esben Maaløe er træt - meget træt - af at høre de velstillede kloge sig om, hvordan mennesker fra samfundets bund bør opføre sig:
Hård opvækst
"Jeg bliver så fucking hidsig, når jeg hører privilegerede med et fantastisk job, overdådig løn samt cand.-et-eller-andet afsløre deres manglende kendskab til bunden, mens de med nedladende kommentarer om, hvordan andre bør opføre sig, eller analyser af, hvad problemets kerne er, afslører deres egen mangel på indsigt og vid," skriver den 38-årige kronikør i Politiken.
Hudløst ærligt fortæller han om sin egen opvækst i Albertslund med en alkoholiseret far og en hjemmegående, maniodepressiv mor.
Forældrene blev skilt, da han var syv år, og det kunne have gået helt galt for den unge Esben, som var ved at rode sig ud i kriminalitet, men heldigvis kom på ret kurs - hvilket han takker sin far for.
Faderen er død nu, "inden han døde, var han blevet sær. Bitter, fordrukken og fuld af forventning til dødens indfrielse."
Moderen bor på plejehjem og sidder i kørestol.
"På bunden ser vi skævt til hinaden"
Esben Maaløe reagerer på en anden kronik, der i sidste måned blev bragt i Politiken. Den var skrevet af Magnus Harald Haslebo og havde overskriften ’Her på toppen ser vi ned på alle andre'. Magnus Harald Haslebo er barn af overklassen, men mener også, at et opgør med den stigende ulighed er nødvendigt.
"Her på bunden ser vi skævt til hinanden," konkluderer Esben Maaløe, der konstaterer, at han kommer fra en verden, hvor han blev holdt nede, og Magnus kommer fra en verden, hvor han blev holdt oppe - men at de ser de samme problemer.
Bliver "edderspændt"
Han skriver, at han altid skal overbevise sig selv om, at han er god nok, fordi han ellers glemmer det. Han kan kun forestille sig, hvordan det må være per automatik at være en vinder - og bliver "edderspændt", når overklassen i pressen kloger sig om den del af samfundet, som de aldrig selv har været en del af.
Politikerne har alt for længe brugt eksklusion som stemmegenerator, mener han. Det må slutte. Uligheden skal bekæmpes. Hvis fremtiden bygges op med konkurrence, splittelse, råben ad hinanden og eksklusion som byggesten, bliver verden, konkluderer han, "forfærdelig og farlig".