Skrevet i samarbejde med Christina Agger, chag@avisen.dk
Lægeerklæringer er ikke større end et stykke A4-papir. Men de kan være ekstremt magtfulde og afgøre om landets flygtninge skal have ophold i Danmark, eller om de fortsat skal tælle timer, dage og år på asylcentrene, indtil de kan sendes hjem. Jo mere syge asylsøgerne er, jo lettere er det nemlig for dem at få såkaldt humanitært ophold. Et enkelt ord kan gøre hele forskellen.
Men kan man stole på, at lægerne er neutrale og objektive, når de skriver erklæringerne? Eller er de hvide kitler farvet af deres egne holdninger til asylsøgerne?
De spørgsmål er omdrejningspunkt for en regulær skyttegravskrig, som i øjeblikket udspiller sig mellem to grupper af læger – en gruppe, der arbejder uden for asylcentrene, og en anden gruppe, der primært arbejder i centrene og er ansat i Dansk Røde Kors.
Midt i det hele står hundredvis af flygtninge fra Irak, Nordafrika og diktaturstater i Asien. De mennesker, som er afhængige af lægernes dom, hvis de ønsker at blive i Danmark.
Lægerne er dommere
Rigtig mange af asylsøgerne er uden tvivl syge. De hører stemmer, kan ikke sove om natten og mister i perioder hørelsen og synet. De får flashbacks og mareridt om krig og torturfængsler. Og de ville ønske, at de var raske. Men så alligevel ikke.
For paradokset er, at flygtningenes psykiske dårligdomme også kan blive deres redning.
Hvis lægerne finder asylsøgerne egentlig sindssyge, psykotiske eller selvmordstruede, plejer myndighederne at give humanitær opholdstilladelse. Hvis det ikke er tilfældet, bliver flygtningene ofte vist ud af landet. Også selvom de kan være dybt depressive, angste eller have posttraumatisk stresslidelse efter torturoplevelser.
Dermed er lægerne blevet dommere over asylsøgernes skæbne. Og den position kræver, at de hvide kitler kan bevare deres objektivitet og lægge deres personlige politiske holdninger på hylden. Men det kan de ikke altid. Det mener i hvert fald psykiater Eric Schaumburg, som med det synspunkt sparkede gang i konflikten mellem lægerne i sidste uge.
Anklager om fusk
Eric Schaumburg har gennem 15 år har været en af Dansk Røde Kors mest benyttede psykiatere i blandt andet asylcentrene Sandholmlejren og Kongelunden på Sjælland.
I Ugeskrift for Læger og et interview med Nyhedsavisen rettede Schaumburg i sidste uge en usædvanlig hård anklage mod en række læger uden for centrene, da han påstod, at der findes læger, som »i den gode sags tjeneste« overdriver, hvor syge asylsøgerne er, så de undgår at blive vist ud af landet.
Ifølge Schaumburg skriver lægerne simpelthen forkerte eller overdrevne lægeerklæringer til asylsøgerne, hvor der står, at de eksempelvis er psykotiske eller selvmordstruede – selvom det ikke passer. Myndighederne udviser nemlig ikke mennesker, der er så syge.
Spørgsmålet om snyd har før været fremme i lægekredse.
Som Nyhedsavisen har beskrevet, blev de farvede lægeerklæringer taget op på et møde i Lægeforeningen allerede i september.
»Pyntede erklæringer fra læger er blevet et problem. Der har tydeligvis været erklæringer, der har været præget af lægers emotionelle indstilling,« sagde Hans Buhl, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, ifølge mødereferatet.
Svarer igen
Men Schaumburgs anklager har ikke fået lov til at stå uimodsagt. En anden gruppe af læger, som følte sig ramt eller bare provokeret af kritikken, har i Nyhedsavisen pure afvist Schaumburgs påstande og gjort det klart, at de aldrig er stødt på sådanne manipulerede lægeerklæringer i forbindelse med deres undersøgelser af asylsøgere.
I denne uge svarede fem læger desuden Schaumburg igen i en kronik i Ugeskriftet for Læger, hvor de skyder kritikken tilbage i favnen på Dansk Røde Kors. Flere kritikere mener nemlig, at den humanitære organisation og dens læger har udviklet sig til en forlænget arm for myndighederne frem for at varetage flygtningenes interesser. Og at dette påvirker lægerne til at bedømme asylsøgerne hårdere.
Røde Kors i dobbeltrolle
Problemet er ifølge kritikerne, at Dansk Røde Kors driver asylcentrene for de danske myndigheder, som har indført stadig strammere krav for at opnå asyl i Danmark. Med andre ord er udlændingemyndighederne i sidste ende Røde Kors-lægernes arbejdsgiver. Og det kan ifølge kritikerne påvirke lægerne til at vurdere asylsøgeren mere kritisk end ellers.
Ifølge børne- og ungdomspsykiater Bente Rich, der tidligere har arbejdet for Røde Kors, er organisationens læger blevet doctors at risk’ – et begreb, man bruger om læger, hvis pligt til at handle etisk forsvarligt risikerer at komme i karambolage med arbejdsgiverens interesse.
Men der er også en anden ting, som risikerer at påvirke asyllægerne hos Dansk Røde Kors, så de bliver mere kyniske i deres vurdering af flygtningenes helbred.
»Lægerne i Røde Kors arbejder i et meget lukket system. De er meget sjældent i dialog med læger uden for systemet, som de kan diskutere patienterne med. Og det har lægerne i Røde Kors især behov for,« siger Bente Rich og forklarer: »For hvis man i lang tid arbejder med mennesker, der er følelsesmæssigt belastede og i klemme, risikerer man som læge at blive udbrændt og mindre fintfølende. Det bliver hverdag at se svært belastede mennesker, og så risikerer man ikke at være nok opmærksom over for eksempelvis selvmordstruede asylsøgere.«
Diagnoser er svære
Den vurdering deler Heidi Hansen, pensioneret overlæge i psykiatri og tidligere administrativ overlæge på anstalten Herstedvester, hvor nogle af landets sværest psykisk syge – dog ikke egentlige sindssyge – kriminelle befinder sig.
»I et lukket system kan man blive så vant til at se på lidelse, at man til sidst accepterer for meget og lader stå til. Røde Kors-lægerne står midt i forfærdelige og tragiske menneskehistorier. De har brug for at drøfte sagerne med andre læger, som står uden for Røde Kors. Ellers risikerer de at blive apatiske – altså ude af stand til at føle noget for asylsøgerne. De risikerer at udvise en farlig ligegyldighed i en misforstået neutralitet,« siger Heidi Hansen.
Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra Ebbe Munk-Andersen, der er cheflæge i Dansk Røde Kors, til påstanden om, at organisationens læger bliver kyniske af deres arbejde. Men i et tidligere interview med Nyhedsavisen siger Ebbe Munk-Andersen, at han – ligesom Eric Schaumburg – mener, at læger risikerer at miste den gode dømmekraft, fordi de i praksis kommer til at afgøre, om asylsøgere skal vises ud af landet eller ej.
Ifølge Ebbe Munk-Andersen er problemet dog snarere, at vurderingen af asylsøgernes helbred altid er en fortolkning.
For eksempel kan det være vanskeligt at vurdere, om en asylsøger er psykotisk – hvilket typisk giver humanitær opholdstilladelse – eller om asylsøgeren ’blot’ har posttraumatisk stress.
»Det lille ord ’psykotisk’ kan flytte bjerget totalt og afgøre sagen. Sygdommen betyder, at man er forrykt eller afsindig i forhold til, hvad der er normalt. Men det er ikke en helt nagelfast diagnose. Det er et gråzoneområde, og derfor kan det være meget kontroversielt at stille diagnosen, når man ved, at det i praksis kan afgøre, om asylsøgere skal vises ud af landet. Det samme gælder de selvmordstruede. Er de 10 eller 30 procent selvmordstruede? Det er altid vanskeligt at finde ud af. Det ville være lettere, hvis det handlede om at undersøge, om folk havde hiv,« siger Ebbe Munk-Andersen.
Psykisk syge asylsøgere kan som udgangspunkt kun få humanitær opholdstilladelse i Danmark, hvis de er egentlig sindssyge , psykotiske eller selvmordstruede .
Sygdomme som posttraumatisk stresslidelse, der kan være stærkt invaliderende i form af angstanfald og hallucinationer, udløser således ikke opholdstilladelse.
Det er typisk læger tilknyttet Dansk Røde Kors, der stiller diagnosen. Derefter træffer udlændingemyndighederne beslutningen ud fra asylsøgerens ansøgning og lægejournaler.
Asylsøgerne kan dog også bede læger uden for Dansk Røde Kors om at få en lægeerklæring med en diagnose. Eksempelvis hvis de ikke er tilfredse med Røde Kors-lægernes vurdering.