Du ved det måske ikke, men lige nu er din krop under angreb. Hver dag bombarderes vi nemlig med påvirkninger, der skader cellernes dna i hele kroppen.

Det er helt naturligt, men de DNA-skader kan, hvis du er uheldig, føre til, at cellerne misdannes og udvikler sig til kræftceller.

Derfor er menneskets forsvar mod dna-skader en vigtig brik i kampen mod kræft. Og det er her, at to unge danskere har fundet frem til en meget vigtig brik. RNF8 hedder det protein, som 27-årige Simon Bekker-Jensen og 34-årige Niels Mailand, der begge er forskere ved Kræftens Bekæmpelse, har opdaget.

»Når en celle får en dna-skade, iler kroppens naturlige forsvar til hjælp for at reparere skaden. RNF8 er noget af det første, der ankommer til skaden. Og det er nødvendigt for, at resten af forsvaret kan komme frem til det beskadigede dna,« forklarer Simon Bekker-Jensen.

Jo flere skader, jo værre

Hvis danskernes ny-opdagede protein, RNF8, ikke når frem til det skadede dna, kommer resten af de proteiner, der skal reparere skaderne, heller ikke frem. Og det er skidt.

»Risikoen for at få kræft afhænger groft sagt af to ting: Hvor mange dna-skader cellerne får i løbet af livet, og hvor gode de er til at reparere dem,« siger Niels Mailand.

Skaderne kan ikke undgås men ved for eksempel ryge eller solbade bliver man ramt af langt flere dna-skader end nødvendigt. Derfor stiger risikoen for at få kræft. Det er det, der gør RNF8 så vigtigt.

Kamp mod brystkræft

I første omgang bruges de to danskeres arbejde, der er offentliggjort på verdens førende biologiske tidsskrifts hjemmeside, til at undersøge, om man kan opdage brystkræftpatiener tidligere.

For danskernes RNF8 tiltrækker nemlig et protein, som mange brystkræftpatienter mangler.

»Hvis de to ting hænger sammen, vil man kunne fange nogle arvelige brystkræftpatienter i opløbet af sygdommen,« fortæller Niels Mailand.

Det er finske forskere netop gået i gang med at undersøge.

Det andet store perspektiv i danskernes opdagelse er, at den på lang sigt kan give bedre behandling af kræft. I dag forsøger man at skade kræftcellernes dna, så de dør. Og ved at finde RNF8, som jo er en del af reparationsholdet, kan man måske finde frem til et stof, som kan hæmme RNF8 i kræftcellerne, så de bliver lettere at få bugt med.

»Men så snakker vi desværre hverken 5 eller 10 år,« siger Simon Bekker-Jensen om tidshorisonten.