En dansk statsborger er forsvundet under en fjeldvandring i Norge, og politi og redningsfolk har startet en eftersøgning efter den 44-årige mand.
Ledeaktionen foregår i naturområdet Hardangervidda, hvor danskeren startede sin vandring ved fjeldet Hårteigen søndag formiddag sammen med en anden dansk mand.
De skiltes undervejs på turen, og den 44-årige blev meldt savnet klokken 22.43, rapporterer det norske nyhedsbureau NTB.
- Det er frivillige fra Røde Kors og en hundepatrulje fra Norske Redningshunde, som er på vej ind i området, fortæller operationsleder Erling Gjesdal i Hordaland politidistrikt til NTB.
- Det vil tage fire-fem timer at komme frem til ledeområdet, tilføjer Gjesdal ved tretiden natten til mandag.
Der er regnvejr i området, og derfor har man ikke sat helikoptere ind i eftersøgningen, som indtil videre kun foregår på landjorden.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.