Indtil videre viser den tilgængelige forskning, at kravet om 45 minutters daglig bevægelse i folkeskolen, der blev indført med folkeskolereformen, har haft en positiv effekt på elevernes indlæring og trivsel.
Derfor mener Finn Kristensen, der er formand for Dansk Skoleidræt, at det er ærgerligt, at regeringen vil indføre en forsøgsordning, der gør det muligt for skoler at se bort fra bevægelseskravet.
- Vi er glade for den ramme, der hedder 45 minutter, fordi det er håndgribeligt og implementerbart på skolerne.
- Vi kan da godt frygte, at øgede frihedsgrader vil betyde, at man nedprioriterer bevægelse i skolen, siger Finn Kristensen.
Han mener, at man som minimum bør vente til efter 2020 - hvor folkeskolereformen skal evalueres - før man begynder at ændre på delelementerne.
Men hvis der er så gode resultater, hvorfor skulle skolerne i forsøgsordningen så nedprioritere bevægelse fremover?
- Vi tror, at rigtigt mange vil videreføre det. Men det er kun indført på to ud af tre skoler, og vi frygter, at det vil betyde, at vi ikke får den sidste tredjedel med.
- Måske har de andre problemstillinger at slås med, og måske har de ikke lige de ildsjæle, som det kræver, og så vælger man måske at bruge kræfterne på andre ting, siger formanden.
Han er heller ikke begejstret ved, at regeringen ifølge Politiken vil erstatte den understøttende undervisning med flere timer i naturvidenskabelige fag.
Skolerne har blandt andet kunne bruge den understøttende undervisning i samarbejde med lokale idrætsforeninger for at skærpe børnenes interesse for sport.
- Understøttende undervisning har blandt andet den gevinst, at den er med til at bygge bro til idrætsforeningerne.
- Det er for os at se et vigtigt element i den satsning på at skabe bevægelseskultur, som regeringen sammen med DGI og DIF har lagt mange kræfter i, og derfor er der et mismatch i prioriteringerne, siger Finn Kristensen.
Tirsdag klokken 10.30 præsenterer regeringen sit folkeskoleudspil med forslag til ændringer af folkeskolereformen.
/ritzau/