AutoC Park i Randers danner for andet år i træk rammen om Mermaid Bowl - finalen om det danske mesterskab i amerikansk fodbold.
Opgøret, hvor finaledeltagerne endnu ikke er fundet, spilles 11. oktober, og arrangørerne fortæller i en pressemeddelelse, kampen skal overværes af en dansk NFL-legende.
Den tidligere kicker Morten Andersen, der spillede 25 sæsoner i NFL og er ligaens mest scorende spiller med 2544 point, kigger forbi.
- Vi er meget glade for - og stolte over - at en af de største danske sportsstjerner, der også er manden, som har haft størst betydning for amerikansk fodbolds store fremgang herhjemme, kommer til byen.
- Han kaster bestemt ekstra glans over arrangementet, siger formand i Randers Thunder AFC, Jens Lind, om Morten Andersen.
Mermaid Bowl 2014 arrangeres af Randers Thunder American Football Club i samarbejde med Randers Eventsekretariat, Randers Talent & Elite, Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF) og Randers FC.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.