Den danske manuskriptforfatter og instruktør, Ib Melchior, der har boet det meste af sit liv i USA, er død. Han blev 97 år.
Ib Melchior sov stille ind i sit hjem i Hollywood, oplyser hans søn Leif til The Hollywood Reporter.
Han er blandt andet manuskriptforfatter og instruktør på de to science fiction-film fra 1960'erne "Robinson Crusoe on Mars" og "The Time Travellers", som begge er baseret på henholdsvis fortællingen om Robinson Crusoe fra 1700-tallet og "The Time Machine" fra 1895.
Ib Melchior har siden påstået, at det var ham, der var idémanden bag "Star Trek"-produktionerne og tv-serien "Lost in Space" fra 1965, eftersom han lige havde fremlagt en lignende idé for tv-stationen CBS, som senere sendte "Lost in Space".
Den danske Hollywood-filmmager er cand.mag. i litteratur og sprog fra Københavns Universitet. Han meldte sig desuden ind i det amerikanske forsvar under Anden Verdenskrig.
Ib Melchior er søn til den verdenskendte danske operasanger Lauritz Melchior.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.