Den danske dagpengeperiode er for alvor i vælten i øjeblikket, hvor politikerne diskuterer, om de igen skal ændre længden af dagpengeperioden.
Men selvom det ender med, at forkortelsen fra fire til to år bliver en realitet, så er den danske dagpengeperiode blandt de længste, hvis man sammenligner med andre lande. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda.
Danmark ligger på en delt femteplads i OECD, hvis man sammenligner situationen for en 40-årig, der er ugift, ikke har børn og har 22 års erfaring på arbejdsmarkedet. Fire lande har en længere dagpengeperiode, mens fem andre lande også har en toårig periode.
Michael Svarer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, mener ikke nødvendigvis, at man skal rulle dagpengereformen tilbage trods den økonomiske afmatning.
"I den nuværende situation kan man sagtens retfærdiggøre at fastholde den toårige periode. Man kan også lave en midlertidig forlængelse, men det er i så fald en politisk prioritering, som har økonomiske omkostninger," siger han til Agenda.
Arbejdsmarkedskommissionen anbefalede i sin tid at forkorte dagpengeperioden til to år, hvor man gav mulighed for forlængelse i perioder med meget høj ledighed.
Vores svenske naboer har en dagpengeperiode på 300 arbejdsdage (svarende til ca. 400 kalenderdage), dog på 450 dage, hvis man forsørger et barn under 18 år.
"I Sverige medvirker den korte dagpengeperiode til, at majoriteten hurtigt finder job," siger Anders Forslund, professor ved det svenske Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering.
Flere af OECD-landene har en dagpengeperiode, der afhænger af alder, antal uger med beskæftigelse inden ledighed, indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, tidligere indkomst og forsørgerstatus.