Den 14. juni 1998 åbnede Storebæltbroen for trafikanter. De samlede byggeomkostninger var 21,4 mia. kr i 1998-kroner, og siden da har det kostet ca. 250 kroner at krydse broen.
Priserne i dag er dog lidt billigere, da man 1. januar 2018 besluttede at gøre det 15 pct. billigere at passere Storebæltsbroen i personbil, lastbil og bus. Her blev det samtidig besluttet kun at give den lave pris til trafikanter, der benytter automatisk betaling, for at sikre en fortsat effektiv trafikafvikling og undgå kø i betalingsanlægget.
Prisen for personbil og personbil med anhænger, der betaler med kort eller kontanter, reguleres årligt ud fra forbrugerprisindekset. Fra 2020 betyder det en stigning på 5 kr. for personbil med anhænger, mens en personbil fortsat betaler 245 kr.
Ydermere er der weekendrabatter m.m., så man kan opnå en endnu lavere pris.
Transportminister Stine Bramsen udtalte i går, at "Det er ikke fair at bruge Storebæltsbroen som malkeko. Den holdning har jeg altid haft, og den ændrer sig ikke, fordi jeg er blevet transportminister..."
Mange ønsker nemlig at fritage trafikanter helt at betale for overfarten, da det vil knytte landsdelene meget bedre sammen – især arbejdsmæssigt – og forbindelsen i øvrigt er betalt ud for længst, lyder argumentet.
Det første er utvivlsomt rigtigt. Det næste er ikke, da gælden på Storebæltsbroen først er betalt i 2032. Derudover skal indtægterne fra broen bruges til at vedligeholde anlægget. Det koster årligt cirka en halv milliard kroner. Indtægterne fra bro-afgiften bruges desuden til at finansiere nye infrastrukturprojekter.
Men hvad synes du er rimeligt?