Dagpengene bliver ringere og ringere, og det skaber en bølge af utryghed blandt folk i job. En stor del af lønmodtagerne tvivler nu på, at de kan få deres private økonomi til at hænge sammen, hvis de bliver ledige.
Det skriver Ugebrevet A4.
Den manglende tro på, at der er et net under økonomien ved arbejdsløshed, får lønmodtagerne til at ønske større tryghed i jobbet. Det viser et nyt notat, som bygger på målinger af, hvor trygge folk føler sig i forhold til dagpenge og deres arbejde.
Samlet set giver målingerne et klart indtryk: Tilliden til systemet med dagpenge daler og daler.
Det oplyser Mads Peter Klindt, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han har udarbejdet notatet ’Tryghed på arbejdsmarkedet’ for Dansk Metal.
- Nu har reformen af dagpengene snart virket i to år, og det har givet lønmodtagerne et indtryk af konsekvenserne. Her tror jeg, at det har gjort stort indtryk, at mere end ti gange så mange, som man havde regnet med, i 2013 faldt ud af dagpengesystemet, siger Mads Peter Klindt til Ugebrevet A4.
Uretfærdigt og utrygt
Troen falder og falder på, at dagpengene giver et godt plaster på såret ved afskedigelse. Det fremgår af målinger udført af Aalborg Universitet og Analyse Danmark for Ugebrevet A4.
Folk i arbejde er blevet spurgt om, hvordan de vurderer den økonomiske tryghed, som dagpengene giver ledige. For halvandet år siden svarede 41 procent ‘for lav’. Nu er andelen, som synes, dagpengene dækker for dårligt, helt oppe på 49 procent. Kun 38 procent finder nu dækningen passende.
- Reformen rammer ikke kun de mennesker, der i forvejen er på kanten af arbejdsmarkedet. Ganske almindelige mennesker, som har passet deres arbejde i mange år forud, bliver ramt af reformen. Det, synes mange danskere, er uretfærdigt og utrygt, forklarer Mads Peter Klindt til Ugebrevet A4.
Den dalende tro på dagpengene som sikkerhedsnet får de 2,1 millioner medlemmer af a-kasserne til at reagere. Når de ikke kan få tryghed det ene sted, vil de have det et andet: Der er et voksende krav om, at folk bliver sikret bedre, hvis de bliver fyret.
Fylder meget hos medlemmer
I målingerne udført for Aalborg Universitet og A4 er lønmodtagerne blevet spurgt om, hvorvidt reformen af dagpengene har gjort det vigtigere for dem med mere tryghed i ansættelsen. Her svarede 62 procent i ‘høj grad’ eller i ‘nogen grad’ for halvandet år siden. Nu er den tilsvarende andel oppe på 72 procent.
Mere tryghed i ansættelsen kan for eksempel handle om, at man ved afskedigelse har krav på et længere opsigelsesvarsel, en større godtgørelse, bedre adgang til uddannelse eller mere hjælp til jobsøgning.
I Dansk Metal ser a-kassechef Torben Poulsen med meget stor alvor på bølgen af utryghed i kølvandet på reformen af dagpengene.
- Reformen og dens barske konsekvenser fylder rigtigt meget i hverdagen hos mange af vores medlemmer. Selv blandt dem, der er i forholdsvis trygge stillinger, siger Torben Poulsen.
Lønmodtagernes stigende krav om jobtryghed foruroliger Torben Poulsen. Ønsket om jobtryghed vil nemlig med stor sikkerhed forplante sig til de krav, som fagbevægelsen møder op med, når der skal forhandles nye overenskomster.
- Fordi politikerne ikke leverer varen med at give danskerne et trygt dagpengesystem, kan vi i fagbevægelsen blive presset til at kræve større og større tryghed i ansættelsen. Den udvikling er både tåbelig og drønhamrende ærgerlig, siger Torben Poulsen til Ugebrevet A4.