Landstræner Morten Olsen havde proklameret, at Kevin Conboy fra hollandske NEC Nijmegen og AGF's Casper Sloth ville få debut på A-landsholdet i aftenens testkamp mod Tyrkiet i Istanbul.
Det får duoen såmænd også, og det endda fra start.
Conboy starter på sin vante plads som venstre back, mens Casper Sloth spiller med på den centrale midtbane.
Nicklas Bendtner er valgt til dansk anfører i stedet for skadede Daniel Agger, der ikke er med.
Danmarks startopstilling (4-2-3-1): Stephan Andersen - Daniel Wass, Simon Kjær, Kris Stadsgaard, Kevin Conboy - Nicolai Stokholm, Casper Sloth - Kasper Lorentzen, Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli - Nicklas Bendtner.
Kampen begynder klokken 20.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.