Niddal El-Jabri er stiftende direktør for interesseorganisationen Mino Danmark og sidder bl.a. med i rådgivningsgrupper for Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard og uddannelsesminister Merete Riisager. Niddal er optaget af, at Danmarks ”børn” af indvandrere har de bedste forudsætninger for at udleve deres fulde potentiale som borgere i Danmark.
DE SENESTE dage har en del af mine – minoritetsetniske venner - på sociale medier grint af og udstillet Mattias Tesfaye på baggrund af en artikel med overskriften: Jeg bliver bekymret, når jeg møder teenagere med udenlandsk baggrund, der ikke har hørt om Kim Larsens død. Herunder folketingskandidater og førende debattører. Selv dialogkaffen lader til at være blevet kold – og ingen søger at opnå forståelse. Tydeligt er det, at ingen har interesseret sig for, hvad Mattias faktisk prøvede at tage en debat om.
Hvis vi, som minoriteten i samfundet, ønsker at debatten om os, som foregår på dagligt basis, skal højnes, så skal vi selv lade være med at falde for den laveste fællesnævner og løbe med den hurtigste kommentar. Det er Politiken som i så mange andre tilfælde, der nøje kalkuleret har fanget den rubrik, som skaber mest debat i stedet for den bedste debat.
DA JEG så overskriften var min første tanke, at det var lige lovligt opportunistisk, ligegyldigt og alligevel ikke helt. Så blev jeg kritisk, fordi den Mattias Tesfaye, som jeg kender gennem vores møder med jævne mellemrum, er en politiker, der oprigtigt interesserer sig for at landets minoritetsetniske unge, tager tilhørsforholdet til sig, trives og begår sig godt i Danmark. Han er især interesseret i at minoritetsetniske unge har mulighed for at forfølge deres drømme i livet – fri for social kontrol. Mit gæt er, at det værste, han ved, er, når han oplever, at en vennegruppe, f.eks. en skoleklasse, holder hinanden nede og begrænser hinandens muligheder for at leve livet gennem negative sociale kutymer, gruppementalitet og sladder. Jeg kender Mattias Tesfaye som en politiker, der opsøger de uddannelsesinstitutioner, hvor andelen af minoritetsetniske unge er høj. Han inviterer dem sågar ind på Christiansborg og giver glædeligt en rundvisning. Jeg kender også Mattias Tesfaye som fortælleren, der ofte knytter en anekdote fra sin egen hverdag til sin politik. Jeg har hørt bedre udgaver end den om Kim Larsens død.
Jeg måtte jo klikke mig ind og finde ud af, hvad meningen var med artiklen. Det viser sig så, at det er Mattias Tesfaye, der kommer med sine 4 bud på, hvad det er vi skal samles om som borgere på tværs af etniske tilhørsforhold. Du får dem lige her, frittet for dårlige anekdoter.
- Vi skal tale det samme sprog, dansk.
- Folk skal forsørge sig selv.
- Demokratiets værdier er grundlaget for eget liv.
- Vi skal bo sammen, på tværs af etniske skel.
Jeg har ikke set en eneste kommentar, der kommer med indspark til Mattias’ egentlige budskaber, og der er ellers masser af gode samtaler i de 4 budskaber, som kan fremme refleksion og – ja hold nu fast – enighed.
Vi ødelægger det for os selv, når vi gør os selv till en del af bandwagon-publikummet for den dårlige dialog, som findes hele vejen rundt om minoritetsspørgsmålet. Skal vi ændre noget, må vi starte med os selv.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.