Finn Sørensen sidder i folketinget for Enhedslisten og er arbejdsmarkeds- og kommunalordfører. Han er også medlem af Europaudvalget, hvor han er ordfører om EU´s social og arbejdsmarkedspolitik. Han er tidligere næstformand i 3F Industri og Service, og gennem mange år formand for Bryggeriarbejdernes Fagforening i København.
2MERE FRIHED MINDRE BUREAUKRATI, ALLE SKAL MED" er titlen på regeringens udspil til forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Et ”historisk udspil” kalder de det.
Jeg vil sige, at det er historisk dårligt. I bund og grund er det en spareøvelse, hvor kommunerne tvinges til at spare yderligere på hjælpen til de ledige.
Kommunerne skal spare 500 mio. svarende til 1000 stillinger. Det kommer oven i den besparelse på små 900 mio. som regeringen for nylig har aftalt med DF og RV, som skal bruges nedsættelse af skatten for aktionærer. Disse besparelser kommer oven i flere års nedskæringer på hjælpen til de ledige. Der lempes en smule på bureaukratiet i jobcentrene, men der er stadigt stive lovkrav til aktivering og antal samtaler
UDSPILLET ER KEMISK RENSET for flere rettigheder til de ledige, så det er ikke svært at forudse, hvad resultatet bliver: Mindre hjælp til de ledige, der har allerstørst behov for særlig støtte, opkvalificering og uddannelse. Det bliver endnu sværere for kommunerne at leve op til lovens fine målsætninger om ”individuel helhedsorienteret sagsbehandling”. Det understreges af, at en af de gode ting i gældende lov, retten til en mentor, bliver afskaffet.
Kommunerne tvinges i stedet til at bruge de billige løsninger som virksomhedspraktik og nyttejob, som stort set ikke fører til ordinært job bagefter. De ledige bliver udsat for mere meningsløs aktivering, ikke mindre Aktiveringshamsterhjulet kommer til at køre endnu stærkere til glæde for arbejdsgiverne, der får nemmere adgang til gratis arbejdskraft.
Udspillet lægger ikke skjul på, at det er meningen: Virksomhedspraktik skal fremover tilrettelægges, så der udføres ”konkrete arbejdsopgaver”. Ledige kan risikere at komme i praktik i den virksomhed, de lige er blevet fyret fra, og reglerne om hvor mange ikke-ordinært beskæftigede der må være på en virksomhed, bliver lempet.
Økonomien i udspillet betyder, at den hjælp kommunerne skal yde de ledige i endnu højere grad bliver en del af de årlige budgetforhandlinger i kommunerne. De handler som bekendt om, hvor der nu skal spares: På børnene, på de gamle, på de syge, eller nu også på hjælpen til de ledige.
VI SKAL EN HELT ANDEN VEJ. De ledige skal have nogle klare rettigheder til opkvalificering og uddannelse. De skal have ret til håndholdt hjælp i form af mentor, psykologhjælp m.m. Kommunerne skal bruge de redskaber der virker, såsom revalidering og jobrotation. Det kræver, at kommunerne får de fornødne midler og at der er tillid til at A-kasserne kan klare opgaven.
Men det er ikke regeringens og Dansk Folkepartis dagsorden. De føler sig kaldet til at skære ned for at sikre yderligere skattelettelser til de 10 % rigeste. Formålet er også at forringe trygheden for lønmodtagerne, når vi bliver arbejdsløse, vel vidende at det svækker fagforeningerne.
Det er på tide at gøre oprør mod den udvikling. Der er en god anledning tirsdag d. 21. november!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.