Af Jonathan Løw
SE ALLE BLOGINDLÆG

JEG ER ÉN AF DEM, som Regeringen vist nok gerne vil have flere af. Iværksættere. Endda én af dem der også er lykkedes med at skabe vækst og arbejdspladser. Det må vel også betyde, at jeg er ekstremt målrettet? At jeg har klare mål for, hvordan jeg opnår succes? Næh – faktisk ikke.

Jeg har aldrig taget et job, fordi det vil gavne min fremtidige karriere, ligesom jeg i min nuværende virksomhed ikke arbejder henimod nogle klare og realistiske mål. Og til dem, som det vækker bekymring hos, skal jeg hilse og sige, at vi omsætter for millioner og tjener fint med penge på bundlinjen.

Men det ER jeg altså ikke, og jeg vil faktisk gå så langt til at anbefale andre også at overveje deres målrettethed her i livet. For jeg forstår godt meningen og målet (apropos) med det, men spørgsmålet er, om vores hjerne og liv nu også fungerer sådan?

Læs også:

Rasende blogger: De rigtige nasserøve går i jakkesæt - som andre har betalt

NU HAR JEG DET PRINCIP, at jeg ikke vil tvinge mine holdninger ned over andre, men lad mig forklare, hvorfor mange succesfulde mennesker har succes med ikke at sætte mål. Det kan lyde som et udtryk for dovenskab eller ligegyldighed, men det er bestemt ikke tilfældet.

Ét problem, jeg selv kender i forhold til at sætte mål og være målrettet, er, at det nemt kan føre til snæversyn og total commitment til ét bestemt mål. Det kan nemt gøre mig blind for andre ting.

Læs også:

Sygeplejerske og flygtning til minister: - Du koster meget mere for samfundet end jeg gør

Tager vi helt konkrete og målbare mål såsom at gennemføre et maratonløb på en bestemt tid, så definerer man samtidig med målet ironisk nok også sin egen begrænsning. Hvis målet er at gennemføre løbet på 3 timer, så tilrettelægger man sine træningspas og løbende formkurve efter at kunne nå dette mål. Når man så endelig når målet, så klapper man sig selv på skulderen og fejrer det. En succes ikke sandt?

HVAD NU HVIS man frem for dette mål i stedet havde haft en generel tilgang til livet og hverdagen, hvor man hele tiden ønsker at udvikle og forbedre sig? Den kommer så naturligt til udtryk igennem et træningsprogram, hvor man styrker muskler, kondi etc. Hver uge fokuserer man på denne tilgang til livet, og pludselig gennemfører man løbet på under 3 timer, men man fortsætter, for man er ikke drevet af noget mål, men af glæden og lysten til at skabe og forbedre. Man er ét med processen og oplevelsen. Ét med livet.

Læs også:

Blogger: Joachim B. er mere doven end 100 dovenrobert’er

På japansk har man et ord, der hedder KAIZEN. Det betyder, oversat til dansk, ”løbende forbedringer”. Jeg tror på, at vi som mennesker burde overveje at fokusere noget mere på KAIZEN frem for hele tiden at tænke i mål og målrettethed. Jeg siger ikke, at de to ting udelukker hinanden, men måske nærmere at balancen synes at være noget skæv.

JEG PÅSTÅR HELLER IKKE, at det at sætte mål i livet er en skidt ting. Hverken som individ eller som organisation. Men jeg håber at stille spørgsmål, som kan nuancere synet på det. Det kan også være i denne nuancering, at vi opdager vigtigheden ved at arbejde med visioner og strategier frem for mål – en tilgang der eksempelvis har gjort Google så succesfuld. Igen behøver det ikke at være enten eller, men måske endda en kombination. Hvad tænker du?

Læs også:

Rasende sygeplejerske til politikere: "Hvad bilder I jer egentlig ind?"