Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
DEN NEOLIBERALE ÅND har heldigvis fået større og større indflydelse over hele den vestlige verden gennem godt 30 år, og alt bliver nu på fornuftig vis gjort op i, hvor meget der kan betale sig, og om det er noget, man bruger andres penge på.
Blandt de ting som absolut ikke kan betale sig er børn. Børn er noget socialistisk affald, som skal fejes ud, med mindre de finder ud af at klare sig selv.
BØRN ER EN BELASTNING for andres frihed og penge. De medfører ikke andet end udgifter og et urimeligt tidsforbrug. De bidrager ikke med en skid, og når de har fået alt det de vil have, så skrider de uden et ord til tak og uden skyggen af taknemmelighed.
Jeg mener, at det er på tide, at sætte en stopper for de nasserøve, og lade dem klare sig selv. For at de kan forstå, hvor vigtigt det er at bidrage til sin egen lykke og rigdom, må der iværksættes nogle tiltag, så ungerne ikke får muligheden for at nasse på os andre.
DET BEGYNDER JO HELT USKYLDIGT: En mand og en kvinde tænder på hinanden, og så ni måneder senere popper der en unge op. I begyndelsen lokkes manden med nogle klare fordele: Kvindens bryster vokser, og derfor tror vi, at der er noget godt i vente, men allerede i den spæde begyndelse af vokseperioden gør ungen krav på brysterne, og kvinden reserverer dem til barnet. Det kan man kalde en fjendtlig invasion af et rekreativt område, og inden længe skubber ungen moderens mad ud, så morgenhyggen er ødelagt. Kort efter holder barnet moderen fra arbejde, og gør manden stresset. Der er altså tale om en yderst negativ effekt på produktionsapparatet, og andre folk må allerede nu til at betale.
Fra det øjeblik er det den ene udgift efter den anden. Der kræves hospitalssenge, læger, sygeplejersker og jordemødre ... alt sammen fordi ungen ikke gider komme ud fra sit skjul ved egen hjælp. Og denne håndsrækning er som at række fanden en lillefinger. Snart er det hele armen, der er væk, og man kan mærke ungen suge alle pengene ud af familien. De hårdtarbejdende voksne, der kunne have købt en Porsche, må nu sande, at de har fået en økonomisk svulst, som suger alle værdier ud af dem.
UNGERNE ER FOR DOVNE til at lette røven, så der skal købes barnevogne og klapvogne, lifte og moseskurve. Så er det tøjet den er gal med. De kommer uden en trevl på kroppen, og så forlanger de at blive klædt på fra top til tå. Samtidig æder de sig en pukkel til ... for andres penge naturligvis. Mens de æder vokser de, og længe før de har slidt deres ekstremt dyre mærketøj, skal de have nyt ... stadig uden at gøre en skid selv.
De er så forkælede og dovne, at man ikke kan få dem til at sige noget som helst, så i stedet for at kommunikere som alle andre anstændige mennesker, giver de sig til at hyle og skrige. På alle tidspunkter af døgnet. Hvilket gør de voksne så trætte, at deres produktivitet falder mærkbart.
Inden man får set sig om har ungen ikke alene fået sin egen seng, men også overtaget de voksnes seng, og de skammer sig ikke engang over at pisse den til midt om natten – stadig uden de gør de mindste selv for at skifte sengetøj eller købe ny madras.
I løbet af kort tid forlanger de fodbolde, fodboldstøvler, barbiedukker, blokfløjter, klaverer, trommesæt, computere, spillekonsoller, spil, mobiltelefoner, tablets, ure, cykler, knallerter, tivoliture, koncertbilletter, gratis transport til fester, studenterhue, kørekort, bil, lejlighed i nærheden af universitetet, penge til druk og hor ... listen er uendelig.
RUNDT REGNET KOSTER SÅDAN en uproduktiv nassende unge nemt mellem to og fem millioner i de første 20-25 år, og i den tid har de ikke rørt en finger. Nogle få af dem har gjort et halvhjertet forsøg på at tjene deres egne penge, men ikke før de er fyldt 13, og når de så begynder, så beholder de alle pengene selv. De lever festligt af andre menneskers penge.
Faktisk er den slags gennemførte nasserøve en så stor udgift for samfundet og alle mennesker, som kan finde ud af at tjene deres egne penge, at de i liberalismens navn bør forbydes.
I dette tilfælde har jeg kun omtalt de nærmeste omgivelsers udgifter, men det er en brøkdel af det samlede regnestykke. Husk på, at ungerne også forventer vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO, gymnasier, universiteter, hospitaler, idrætsanlæg, parker og strande. De vil ikke betale fuld pris for transport ... ja, jeg kan blive ved.
Hvis nogen synes, at alle de dovne, der ikke gider arbejde, eller alle simulanterne, der ligger og flyder på hospitalerne for andres penge i stedet for at lægge sig til at dø som anstændige mennesker, koster mange penge for alle os, der gider bestille noget og tjene vores egne penge, så kan jeg fortælle, at børn er de værste, dyreste og mest krævende. Derfor bør de afskaffes hurtigst muligt.
Man skal også huske på, at mange af de nasserøve, der ikke gider arbejde, faktisk er startet med at være børn.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.