Politiet er i øjeblikket til stede i en blodig lejlighed på Nørregade i Bramming, som skaber
mistanke om endnu en alvorlig forbrydelse, oplyser vagtchefen. To
personer fra lejligheden er foreløbig anholdt i sagen, skriver
JydskeVestkysten.
- I lejligheden har vi
truffet et par personer, der ikke vil oplyse noget. Der var ingen
tilskadekomne i lejligheden, der var bare så meget blod, at der må
være sket en eller anden form for forbrydelse, forklarer vagtchef
Jesper Hansen til avisen.
I sidste uge blev der sat ild til et pizzeria i Nørregade i Bramming. En 28-årig kvinde omkom.