Der var blod på vægge og gulv, da Syd- og Sønderjyllands Politi mødte op i en lejlighed i Bramming, der ligger nord for Esbjerg.
Inde i lejligheden var en kvinde på 17 og en mand på 30 år.
- Da de ikke ville fortælle os noget som helst. Og blodet som var overalt, tydeligvist stammede fra en tredie person, som ikke længere var i lejligheden, så valgte vi at anholde de to med det samme. Vi må så gå ud fra, at der er foregået en alvorlig forbrydelse, siger vagtchef Jesper Hansen til Avisen.dk.
Politiet har foreløbigt spærret lejligheden og sendt efterforskere ud for at finde spor.
Det er tredje alvorlige forbrydelse i Bramming på kun en uge.
I sidste uge døde en 28-årig i kvinde efter, at der var sat ild til et pizzeria i byen med blot 7.000 indbyggere. Og i weekenden måtte krisecenteret evakueres efter en ny påsat brand.
- Mordbranden har fået folk til at sætte fokus på Bramming. Men jeg tror, at det er tilfælde, at det alt sammen er sket på en uge, siger Jesper Hansen.