Hvis regeringsmagten skifter hænder efter det kommende folketingsvalg, vil der blive skruet op for straffen for chikane, trusler eller vold mod betjente og andre offentligt ansatte.
Sådan lyder løftet fra blå blok, efter at et fælles forslag fra de fire borgerlige partier tirsdag blev nedstemt i Folketingssalen.
- Vi kan ikke være bekendt, hvis vi ikke gør noget mere for at beskytte politibetjente, fængselsfunktionærer eller buschauffører. De skal kunne passe deres arbejde uden at frygte vold eller trusler, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
Normalstraffen skal fordobles
Hvis det står til Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, skal det fremgå klart af lovgivningen, at straffen skal være lige så hård, hvis offentligt ansatte chikaneres eller udsættes for vold i fritiden, som hvis det foregår i arbejdstiden.
Samtidig skal normalstraffen for chikane, trusler eller vold mod offentligt ansatte fordobles, hvis gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, lyder det fra blå blok.
Regeringen, SF og Enhedslisten stemte tirsdag nej til forslaget. Men det bliver ikke pakket længere væk, end at det er klar til at blive hevet frem af skuffen igen efter folketingsvalget, lover Venstre-ordføreren.
- Det er et forslag, som vi har fremsat flere gange, og det er en samlet blå blok, der står bag. Så jeg kan ikke forestille mig andet, end at det bliver gennemført efter valget, hvis vi får flertal, siger Karsten Lauritzen.
Fire betjene chikaneres hver dag
Det er især politibetjente, som har høj risiko for at blive udsat for vold eller trusler på arbejdet eller i fritiden.
Rigspolitiet og Politiforbundet fremlagde i februar 2014 en rapport, som viste, at der i 2012 og første halvdel af 2013 var 2.381 sager om vold, trusler eller chikane mod betjente. Det svarer til mere end fire tilfælde om dagen.
Rapporten viste også, at 54 af sagerne om vold, chikane eller trusler var foregået i betjentenes fritid.
Trods problemets store omfang afviser Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, at der er brug for strengere straffe.
- Vi er fuldstændig enige i, at der skal slås hårdt ned på de personer, der udøver vold eller chikane mod offentligt ansatte. Men de borgerliges forslag løser bare ikke problemet, siger hun.
S: Er de borgerlige klogere end politiet?
Trine Bramsen peger på, at Rigspolitiet og Politiforbundet i rapporten fra februar 2014 selv peger på, at der ikke er behov for nye lovgivningsmæssige initiativer.
- Rigspolitiet og Politiforbundet har i fællesskab peget på en række ting, som man bør arbejde videre med, og her er strengere straffe slet ikke en del af det. I stedet er udfordringen at løfte bevisbyrden og sikre bedre forebyggelse.
- Men de borgerlige tror åbenbart, at de er klogere end Rigspolitiet og Politiforbundet tilsammen, siger Trine Bramsen.
Venstres Karsten Lauritzen erkender, at strengere straffe ikke har været en del af politiets ønskeseddel. Alligevel mener han, at der er brug for at skærpe lovgivningen.
- Det er et politisk spørgsmål, hvad straffen skal være. Så derfor overrasker det mig sådan set ikke, at det ikke er en del af den rapport.
- Politik handler om holdninger og værdier. Og her har vi den meget klare holdning, at vold og trusler om vold mod offentligt ansatte skal straffes hårdere, fordi det sender et klart signal til både de kriminelle og til ofrene om, at det er noget, vi tager alvorligt, siger han.
FTF: Vold og trusler skal have en klar konsekvens
I hovedorganisationen FTF glæder formand Bente Sorgenfrey sig over, at der påny er politisk fokus på arbejdsforholdene for betjente og andre offentligt ansatte.
- Det skal have en klar konsekvens, hvis man truer eller begår vold mod personer, som sådan set bare passer deres arbejde, siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at det i mange tilfælde er gengangere, der står bag vold og trusler mod offentligt ansatte. Men FTF-formanden vil ikke give et klart svar på, om hun går ind for de borgerliges forslag.
- Det er klart, at straffen ikke kan stå alene. Det skal ses i en større sammenhæng, og vi ser også meget gerne nogle andre initiativer. Men man kan altid diskutere størrelsen på straffen, og om man skal have en skærpet strafudmåling, siger Bente Sorgenfrey.