Du har gjort noget kriminelt, men får ingen straf.

Sådan har dommen lydt to gange i de seneste dage, hvor betjente i to forskellige sager er blevet dømt for vold, men ikke straffet for det. Senest i går, hvor en 49-årig betjent ved retten i Thisted blev dømt for grov vold mod en 20-årig mand, som betjenten skød og sårede i Hanstholm Centret i april.

Betjenten skød, da manden for anden gang gik til angreb på sin far, som han havde været i slagsmål med tidligere. Dommeren i Thisted mente, at den 20-åriges angreb på faderen var så formildende en omstændighed, at betjenten skulle gå fri.

Dommen kommer, efter at en københavnsk betjent tirsdag blev dømt for at have skudt og dræbt en flugtbilist og ligeledes slap for straf, da retten fandt, at han var truet, fordi bilisten forsøgte at køre ham ned.

Sagerne vækker nu debat om, hvorvidt politiets folk generelt slipper for let. Det er der dog ingen grund til at tro, vurderer strafferetsekspert Vagn Greve.

Skal handle hurtigt

»Man lægger vægt på, at betjente skal handle meget hurtigt for at beskytte andre i sådanne situationer, og der kan ofte være formildende omstændigheder forbundet med, at de har truffet beslutninger under pres,« siger Vagn Greve, professor ved Københavns Universitet.

Sagerne betyder ikke, at politiet generelt er fredet, mener Vagn Greve.

»Der ligger ikke i de sager, at enhver anden sag vil falde ud på samme måde. Det er ikke udtryk for, at politifolk kan gøre, hvad de vil. Politiet skal naturligvis kontrolleres. Men jeg ser ikke noget grundlag for at være bekymret for, at det ikke sker,« siger Vagn Greve.

Han understreger, at også folk uden for politiet i sjældne tilfælde bliver dømt, men ikke straffet.

»Almindelige civile personer har fået straffrihed for at have slået et andet menneske ihjel. Man må yde det, der kaldes yderste nødværge – det vil sige at slå angriberen ihjel, hvis man bliver angrebet. Det gælder også personer, der er blevet mishandlet så voldsomt, at det er forståeligt, at de handler, som de gør.«