Kenneth Jonassen vender efter tre år som træner i England tilbage til Danmark.
Den tidligere topspiller i badminton skal i de kommende fire år være assisterende landstræner.
- Jeg er både glad og stolt over at blive kontaktet af Badminton Danmark og glæder mig til at genoptage mit arbejde samt de udfordringer og krav, der følger med de danske spillere, både de gamle ansigter, men også de "nye" hvor jeg har observeret deres udvikling fra distancen, siger Kenneth Jonassen i en pressemeddelelse.
Han har tidligere fungeret som træner for nogle af de bedste danske spillere.
/ritzau/