Kritikken af, at flygtninges virksomhedspraktik kun i begrænset grad skaffer flygtninge videre i job, rammer en smule ved siden af.
Det mener man i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der ser virksomhedspraktikken som en god indgang til det danske arbejdsmarked.
Også selv om, at det ifølge Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, kun er hver ottende, der får job efter et aktiveringsforløb.
Det tal bekymrer dog ikke chefkonsulent Berit Toft Fihl fra DA.
- For os er virksomhedspraktik kun et første skridt til noget andet. Det er en måde at komme ind på arbejdsmarkedet på, som gerne skulle føre videre til noget andet.
- Og det behøver ikke være et regulært job, men kan også være et job med løntilskud eller den nye integrationsgrunduddannelse, siger hun.
Virksomhedspraktik for flygtninge fungerer stort set på samme måde som for kontanthjælpsmodtagere uden erhvervserfaring. Det vil sige, at en arbejdsgiver kan ansætte en flygtning i op til 13 uger uden lønudgifter.
Der er ifølge Anders Bruun Jonassen, som er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, dog ikke ensbetydende med, at ordningerne kan sammenlignes.
Berit Toft Fihl mener heller ikke, at man kan forvente, at ledige udlændinges udbytte af virksomhedspraktik kan sammenlignes med danske lediges.
- Flygtningen starter et helt andet sted, fordi de hverken kan dansk eller kender til dansk kultur, så de har en lidt anden vej ind til arbejdsmarkedet.
- Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne succesraterne, men det er vigtigt at holde fast i, at det, der virker for flygtninge, også virker for danskere, siger hun.
I forbindelse med trepartsforhandlingerne i foråret blev der blandt andet oprettet et nyt tilbud til flygtninge og arbejdsgivere i form af en integrationsgrunduddannelse.
Men det blev også aftalt, at der skal måles meget mere konkret på jobcentrenes resultater, og det arbejde er sat i gang.
/ritzau/