Der er ikke altid en økonomisk gulerod at hente for lavtlønnede minifleksjobbere, der ønsker at arbejde mere.
Derfor skal de sættes ned i fleksjobydelse, så de får en økonomisk interesse i at sætte timetallet op, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i Politiken.
En reform fra 2013 gjorde det muligt at oprette de korte fleksjob, og siden er der sket et boom i antallet af de såkaldte minifleksjob på under ti timer om ugen.
På trods af succesen med tusindvis af minifleksjobs er DA utilfreds med ordningen, fordi de mange lavtlønnede minifleksjobbere ikke har en økonomisk interesse i at øge antallet af ugentlige timer.
- Det var ellers intentionen, at minifleksjobberne skulle begynde med nogle få timer, og så gradvis øge antallet af timer i takt med at de kunne klare mere, siger chefkonsulent Maria Bille Høeg, DA, til Politiken.
Regnestykket bag udmeldingen lyder, at en fleksjobber som udgangspunkt får 17.745 kroner om måneden i løn fra det offentlige. Derudover får de løn for de timer, de arbejder om ugen.
Fleksjobbere må dog ikke tjene mere end en fuldtidsansat inden for deres fag, og derfor risikerer de at blive modregnet i den samlede indtægt, hvis de arbejder flere timer, end lønloftet tillader.
Derved kan lønnen blive den samme, uanset om der er arbejdet seks eller ti timers fleksjob.
DA foreslår derfor, at fleksjobydelsen bliver sat ned med omkring 3000 kroner om måneden.
Fleksjobberne i Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) kalder dog det forslag for kynisk.
- De, der ikke kan øge antallet af timer i deres fleksjob, fordi de ikke kan arbejde mere, vil blive fattigere. Og 3000 kroner betyder altså noget for fleksjobbere, der i forvejen ikke har mange penge, siger næstformand Merete Hornecker, LAFS, til Politiken.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets seneste opgørelse er der opstået omkring 15.500 minifleksjob.
Til Politiken siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at han ikke har planer om at sænke fleksjobbernes løn.
/ritzau/