Antallet af IGU-forløb stiger landet over: "Succes smitter"

Integrationsgrunduddannelses-forløb oplever stor succes i landets kommuner. Det skyldes, at forløbene er win/win for alle parter, både virksomheden, kommunen og borgeren. Det mener direktøren for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Arkivbillede.
Arkivbillede. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Ritzau Scanpix

Integrationsgrunduddannelses-forløb, bedre kendt som IGU-forløb, er støt stigende landet over. Det viser nye tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

IGU-forløb har eksisteret siden 2016, som en del af trepartsaftalen på integrationsområdet, som blev forhandlet på plads mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Stigningen er ifølge Kasper Kyed, direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, et udtryk for, at flere kommuner har fået øje på, at forløbene virker. 

Han lægger vægt på, at alle parter har store incitamenter til at indgå en aftale om et IGU-forløb.

- Individet som kommer på et IGU-forløb modtager elevløn fra en virksomhed, hvilket er et langt større beløb end integrationsydelse, mens kommunen har en person mindre på overførselsindkomst, og de lokale virksomheder får potentielt en god arbejdskraft, fortæller Kasper Kyed til Avisen.dk.

- Jeg er ikke i tvivl om, at succes smitter. Man kan se, at det er med til at flytte nogle borgere ud i selvforsørgelse, og det er jo det eneste kommunerne går efter. Når andre kommuner kan se, at det virker, så satser man på det, fortæller han.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
 

Succes i Jammerbugt Kommune

En af de kommuner som igangsætter flest IGU-forløb er Jammerbugt Kommune i Nordjylland med 50 forløb. De er kun overgået af Aarhus Kommune. I den nordjyske kommune greb man ideen, da den blev lanceret i 2016 og ansatte konsulenter, som skulle arbejde specifikt med IGU-forløb. Borgmester Mogens Gade mener, at IGU-forløbene skaber en langt bedre platform for at skabe langvarig ansættelse for nydanskerne i Jammerbugt Kommune.

- I og med at det er nogle længere forløb end praktikperioder, så giver det også en mere realistisk mulighed for at vores flygtninge og nydanskere får en mulighed for at tjene deres egen løn med tiden, fortæller Mogens Gade til Avisen.dk.

- Ligesom uddannelse er vejen frem for etniske danskere, er det det også for nydanskere. Vi giver dem mulighed for både uddannelse og praktik i IGU-forløbene, og det giver nogle gode resultater ifht. integration, fortæller han.

Mogens Gade lægger ligeledes vægt på, at virksomhederne i Jammerbugt Kommune er meget positive overfor ordningen, fordi de får mulighed for at afprøve en person med henblik på ansættelse på almindelige vilkår.

Fakta om IGU-ordningen
  • Uddannelsen tager to år og er målrettet flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft opholdstilladelse i mindre end 5 år.
  • Flygtninge ansættes på virksomheden til elevløn. Undervejs skal de have 20 ugers skoleundervisning, hvor de modtager integrationsydelse.
  • Virksomheden får en bonus på 20.000 kroner efter 6 måneders ansættelse og 20.000 mere efter afsluttet forløb (24 måneder).
  • Aftalen sker mellem virksomheden og den enkelte flygtning. I modsætning til ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud er jobcenteret ikke inddraget i ansættelsen.
UDVID

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.