Det er vanvittigt at skære ned på tilsynet med arbejdsmiljøet på byggepladserne i en tid, hvor der bygges mere end nogensinde.
Det mener formanden for Byggefagenes Samvirke i Storkøbenhavn, Per Olsen, på baggrund af regeringens planer om at spare en femtedel af de tilsynsførende, 140 personer, i Arbejdstilsynet. En besparelse, som vil fjerne tilsynets særlige indsats mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen som beskrevet i Ugebrevet A4.
- Sidst jeg så på statistikken, havde vi dobbelt så mange både arbejds- og dødsulykker i byggeriet som Sverige. Og vi står med ekstremt mange problemer med arbejdsmiljøet på blandt andet Metro-byggeriet. For når der er gang i byggeriet, kommer der mange unge og også en del udenlandsk arbejdskraft ind, som ikke kender reglerne. De fylder meget i ulykkesstatistikkerne, siger han.
Arbejdstilsynet har været en stor hjælp
Arbejdstilsynet har hidtil været til stor hjælp for fagforeningerne, når de har prøvet at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø, fortæller Per Olsen.
- Når vi som fagforening har været ude og køre kontrol og har konstateret, at her er den helt gal, har vi kunnet ringe til Arbejdstilsynet, som så er kommet akut og har taget stilling til, om det nu var så farligt, som vi mente. Eller det ikke var værre, end der godt kunne arbejdes videre.
- Men som oftest har det været steder, hvor der har været nedstyrtningsfare eller akutte problemer med asbest. Og hvor Arbejdstilsynet har lukket pladsen, indtil tingene var bragt i orden, fortæller han.
Varslede tilsyn dur ikke
Den mulighed forsvinder, hvis Arbejdstilsynet ikke længere har ressourcer til at tage på byggepladsaktion, og arbejdsmiljøet skal sikres gennem på forhånd varslede, almindelige tilsyn af Arbejdstilsynet.
- Jeg hører fra dem, der går og arbejder på blandt andet Metroen, at hvis de ved, at Arbejdstilsynet kommer, bliver der ikke lavet noget dér, hvor de ved, den er gal. Så får folk at vide, at det skal de vente, til Arbejdstilsynet er gået. Sådan er det – det er en cowboy-branche med mange brodne kar, konstaterer Per Olsen.
Og det er ikke altid kun arbejdsgiverne, der er skyld i farlige arbejdsforhold, pointerer han.
- Der er også nogle af vores medlemmer, der ikke altid får tænkt sig godt nok om, eller ikke har erfaring nok til at håndtere de ting, de står med. Og så er det, det går galt, siger han.
Nedskæringer vil give flere ulykker
Besparelserne på Arbejdstilsynet bliver noget, politikerne senere kommer til at stå til regnskab for, mener Per Olsen.
- Nedskæringerne kommer helt sikkert til at koste for arbejdsmiljøet. Det vil kunne ses i statistikkerne - ingen tvivl om det. Ud over faldulykker og folk der er blevet slået ihjel er ulykker, hvor folk har fået klemt fingrene eller fødderne i stykker i forbindelse med Metro-byggeriet det værste, jeg har oplevet. Og det er ikke kun enkeltstående ulykker, men noget der gentager sig fjorten dage efter på en anden metrostation. Og nu forsvinder Arbejdstilsynets mulighed for at samle op på det, beklager han.
Intet ordentligt arbejdsmiljø uden kontrol
Per Olsen mener også, at man smider en forebyggende effekt på gulvet ved at svække Arbejdstilsynet.
- Man tænker sig jo en ekstra gang om, før man træder på speederen, når man ved, at der er risiko for et klip i kørekortet. Sådan er det også her. Hvis arbejdsgiverne ved, at risikoen for at et dårligt arbejdsmiljø opdages, så bliver det alene bundlinjen, det kommer til at handle om, mener han.