Der skal gøres op med, at Muhammed ryger ud af bunken med jobansøgninger og ikke kommer til jobsamtale til fordel for Mads.
Partiet Alternativet vil gennemføre eksperimenter med anonymiserede jobansøgninger på udvalgte statslige institutioner for at imødegå diskrimination af ansøgere med fremmedklingende navne.
Det skriver Politiken.
- Det er dybt bekymrende, at det ofte er en ansøgers navn og ikke ansøgerens kvalifikationer, der afgør, om ansøgeren kommer til samtale, siger ligestillingsordfører Carolina Magdalene Maier (AL) til Politiken.
- Den form for indirekte diskrimination skal vi til livs. Derfor vil vi foreslå at eksperimentere med anonymiserede ansøgningsprocedurer, som man med succes har gjort det i Tyskland og Holland.
Den aktuelle baggrund for forslaget er et universitetsspeciale, hvor to specialestuderende - Malte Rokkjær Dahl og Niels Søgård Krog - i 2015 sendte 800 fiktive ansøgninger til 400 rigtige stillinger, der var slået op af private og offentlige arbejdspladser.
De forsynede 400 ansøgerne med et mellemøstligt kvinde- eller mandenavn og andre 400 ansøgere med et dansk navn kvinde- eller mandenavn.
Der var tale om ansøgninger til job som skolelærere, sosu-assistenter, sygeplejersker og håndværkere, hvor der blev sendt to ansøgninger med samme indhold til hvert job med henholdsvis et mellemøstligt navn og et dansk navn.
Ansøgerne havde den rette uddannelse, og grundlæggende samme erfaringer og motivation, så den eneste forskel var deres navn.
Resultatet var, at 33,5 procent af ansøgerne med et dansk navn blev indkaldt til samtale, mens 22 procent af ansøgerne med et mellemøstligt navn blev indkaldt.
Det svarer til, at ansøgere med mellemøstlige navne skal søge 52 procent flere job for at blive indkaldt til samtale, lyder en af konklusionerne i specialet.
Forsøgene med anonymiserede ansøgninger skal analyseres videnskabeligt og efter Alternativets opfattelse munde ud i en anti-diskriminerende ansættelseslovgivning.
Arbejdsgiverne betegner forslaget som "interessant".
- Det kunne da være interessant med en forsøgsordning på et afgrænset statsligt område med anonymiserede jobansøgninger, så kunne vi jo se, hvilke erfaringer der kom ud af det, siger viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Pernille Knudsen til Politiken.
Hun understreger, at forslaget ikke har været drøftet i DA, men hun finder det problematisk, hvis jobansøgere vælges fra på grund af deres navn.
- Hvis man ikke går fordomsfrit til en bunke ansøgninger, risikerer man at overse nogle talenter, siger hun.
/ritzau/